Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Zapatero i arbejdstøjet

Skrevet af Pia Bruun, ons, 29/09/2010 - 10:57

Samfund og Politik

Spanien er i dag ramt af den første generalstrejke i otte år.

Spanien er i dag ramt af den første generalstrejke i otte år. 

Landets to store fagforbund har opfordret til totalstrejke mod regeringens nedskæringspolitik, lønnedgang i den offentlige sektor og forhandlingerne om en ny arbejdsmarkedsreform. Omfanget af strejken i dag bliver en test for premierminister, Jose Luis Zapateros, socialistiske regering. Indtil videre har der ikke være rapporter om alvorlige sammenstød mellem ordensmagten og strejkevagter, der hele natten har forsøgt at blokere for transport og udbringning af varer.

Se klip fra RTVE fra aktionerne i nat:


 

Landets regeringsleder lægger dog ikke skjul på sin holdning til onsdagens generalstrejke. Kort inden den ugentlige spørgerunde til regeringen startede i Kongressen i Madrid, sagde Zapatero, at han respekterede de strejkende, men ikke selv ønskede at nedlægge sit arbejde.

”Jeg arbejder for retten til at arbejde og for retten til at nedlægge arbejdet”, sagde Zapatero kort, da han tidligt i morges mødte op på arbejde sammen med regeringens første vicepræsident, María Teresa Fernández de la Vega, og arbejdsminister, Celestino Corbacho.


Selvom der har været meldinger om mindre sammenstød mellem ordensmagten og strejkevagter, så vurderer de fleste medier, at strejken forløber uden problemer. Arbejdsminister, Celestino Corbacho, sagde i morges, at minimumsservicen stort set fungerede normalt.

”De minimumsaftaler, der er indgået, fungerer for 97 procents vedkommende”, sagde Gorbacho på et pressemøde i morges.
Han afviste dog at komme med eksakte tal på strejkedeltagelsen.

”Vi går ikke ind i en krig om tal, men respekterer retten til at strejke og til at arbejde”, sagde han.

Fagbevægelsen taler om en opbakning på omkring 70 procent. Inden for visse sektorer som sværindustrien, energisektoren og undervisning er opbakningen stort set total, oplyser de.


Der ventes en del driftsforstyrrelser i transportsektoren hele dagen. I Madrid siger Metro-selskabet, at 50 procent af undergrundstogene kører i myldretiden. Luftfartsvæsnet oplyser, at mellem 20 og 40 procent af flyene vil afgå som planlagt som planlagt.

Minimumsaftaler indenfor transportsektoren betyder, at 25 procent af alle flyvninger mellem spanske storbyer skal opretholdes, 20 procent af togene på nærbanerne kører, men alle intercitytog er indstillet.

For landets fagbevægelse er generalstrejken i dag også en prøve på, hvordan opbakningen er blandt landets arbejdere. De to store fagforbund, UGT, der traditionelt står regeringen nær, og Comisiones Obreras, der består af de såkaldte arbejderkommissioner, repræsenterer kun 16 procent af landets arbejdende befolkning.

Strejken i Spanien falder sammen med protester i Bruxelles, Athen og andre europæiske byer, hvor spareplaner også har skabt folkelig modstand.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.