Zapatero på vippen
Skrevet af Pia Bruun, tor, 14/10/2010 - 10:49
Samfund og Politik
Frygt for et katastrofe-resultat ved næste parlamentsvalg har fået flere fremtrædende socialistiske ledere til at kræve regeringslederens afgan...
Frygt for et katastrofe-resultat ved næste parlamentsvalg har fået flere fremtrædende socialistiske ledere til at kræve regeringslederens afgang.
Præsidenten i Castilla-La Mancha, José María Barreda, sagde forleden, at ”enten må regeringen skifte retning, ellers ender den med at falde”.
Under et interview på den konservative radiostation Onda Cero efterlyste Barreda mere politisk pædagogik:
”Jeg mangler klarhed”, sagde Barreda og refererede blandt andet til spørgsmålet om, hvorvidt Zapatero lader sig genopstille til parlamentsvalget i 2012.
Men den sag er ikke til debat lige nu, siger kilder nær ministerpræsidenten.
Formanden for Kongressen, José Bono, slog den sag yderligere fast torsdag morgen: Zapateros lederskab står ikke til diskussion:
”Der er ikke valg, vi har en ministerpræsident, og han hedder José Luis Zapatero. Der er ingen grund til at starte spekulationer om et lederskifte, når det slet ikke er på tale”, lød den utvetydige melding fra Bono i morges til radiostationen Cadena Ser.
Kan måske også interessere dig
Andalusisk valgdag præget af forsinkelser: Flere valgsteder snøvlede med at få åbnet ...
Det andalusiske regionalvalg bød i går på uforudsete logistiske udfordringer lige fra morgenstunden.
Pave Leo XIV udløser økonomisk boom i Spanien
Pavebesøget koster 25 millioner men indbringer det seksdobbelte.
10 rigtigt go’e grunde til at besøge Spaniens smukke hovedstad i efteråret
Madrid er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære - og lidt til!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















