Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spinkelt flertal for momsstigning

Skrevet af Pia Bruun, ons, 17/03/2010 - 11:39

Det lykkedes i går med nød og næppe regeringen at sikre vedtagelse af forslaget om en momsforhøjelse på 2% den 1. juli.

Det lykkedes i går med nød og næppe regeringen at sikre vedtagelse af forslaget om en momsforhøjelse på 2% den 1. juli.

Undervejs måtte det socialistiske regeringsparti lægge et hårdt pres på de små samarbejdspartier, som at sikre et flertal.

Forslaget blev vedtaget med bare seks stemmers flertal.

Den konservative oppositionsleder, Mariano Rajoy, gentog i går at forslaget er helt hen i vejret og at det kommer på det værst tænkelige tidspunkt.

Hovedparten af de økonomiske eksperter er enige med regeringen i, at en momsforhøjelse på 2% styrker indtægterne til statskassen.

Det skulle bare ikke have være indført nu – men om 3 eller 6 måneder, oplyser dagbladet El País.

Momsforhøjelsen skal mindske underskuddet på de offentlige finanser, som nu er oppe på 11,4% af BIP.

En bedring af statens finanser kan ikke kun gøres ved nedskæringer, der skal ekstra indtægter til, for at underskuddet kan blive reduceret til de 3%, som det skal ligge ligge på indenfor eurozonen.

Momsopkrævningerne sikrede sidste år 21% af statens indtægter.

Regeringen forsvarer momsforhøjelsen med, at Spanien har en af de laveste momssatser i Europa, kun overgået af Malta og Luxembourg.

I de øvrige EU-lande er momsen på gennemsnitlig 20%.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.