Kaster sko efter Tyrkiets premierminister
Skrevet af Pia Bruun, tir, 23/02/2010 - 11:23
En kurdisk nationalist er anholdt, efter at han i går kastede en sko mod den tyrkiske premierminister Recep Tayio Erdogan, som er på besøg i Sev...
En kurdisk nationalist er anholdt, efter at han i går kastede en sko mod den tyrkiske premierminister Recep Tayio Erdogan, som er på besøg i Sevilla.
Den tyrkiske premierminister var på vej ind i sin bil efter efter et arrangement på rådhuset i Sevilla, da en person pludselig kastede sin sko efter ham, samtidig med at han råbte ”Frit Kurdistan”.
Gerningsmanden er i forvejen i søgelyset hos de spanske myndigheder for ikke at have lovlig opholdstilladelse.
Der opstod et kort øjebliks tumulter, indtil gerningsmanden blev overmandet af politiet.
Den tyrkiske premierminister skal i dag mødes med den andalusiske regeringsleder José Antonio Griñán, inden han flyver tilbage til Tyrkiet.
Episoden finder sted samtidig med at et halvt hundrede personer er blevet anholdt p.g.a. mistanke om et planlagt kupforsøg mod den tyrkiske regering.
At kaste en sko mod en anden, er en af de største fornærmelser i den islamiske verden.
Den første sag, som blev kendt i den vestlige verden, var da en irakisk journalist for to år siden kastede sin sko mod USA's daværende præsident George Bush i protest mod USA's engagement i landet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.