Ville ikke udskrives fra sygehus
Skrevet af Pia Bruun, søn, 31/01/2010 - 18:59
En besked fra lægen om at operationen er gået godt og patienten nu kan tage hjem, er for de fleste en god nyhed.
Men ikke for en 51-årig ma...
En besked fra lægen om at operationen er gået godt og patienten nu kan tage hjem, er for de fleste en god nyhed.
Men ikke for en 51-årig mand fra Alhaurín el Grande. Han nægtede fredag at blive udskrevet fra sygehuset i Málaga og spærrede sig i stedet inde på sit sygeværelse.
Efter et lægetilsyn fredag middag fik den 51-årige at vide at var udskrevet. Men det var patienten ikke enig i.
”Jeg bliver et par dage mere” sagde manden. Lægen forklarede at der var pladsmangel og at der ikke var nogen grund til at blive på sygehuset.
”Jeg bliver weekenden over for jeg føler mig ikke helt frisk – så må vi se hvad i har tænkt jer at gøre ved det”, insisterede patienten.
Lægen besluttede at hente fjorstærkning for at forklare manden, at han skulle ud. Men da de kom tilbage var døren blokeret. Manden havde slået låsen til og stillet sin seng på tværs.
Efter lang tids diskussion besluttede lægerne at tilkalde politiet, for at få adgang til værelset. Betjentene prøvede at overtale den vrede patient til at åben døren frivilligt - men forgæves.
Manden ville blive resten af weekenden, og nægtede at åben døren med mindre de lovede at finde et andet sted til ham.
Betjenten prøvede at brække døren op, men måtte til sidst tilkaldre brandvæsnet, som fik fjernet låsen og åbnet døren.
Her stod manden midt på gulvet bevæbnet med en saks og drops, som han truede med at bruge, med mindre han fik lov til at blive.
Det lykkedes politiet at overmande patienten, som på det tidspunkt var ude af sig selv. Han fik en beroligende insprøjtning og et lægetjek, inden han blev lagt i håndjern og ført med på stationen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.