Løbehjul er ikke for sjov
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 28/01/2021 - 10:47
Fly & trafik
TRAFIK: Ny undersøgelse viser, at mange uheld på løbehjul ender på operationsbordet, mens førerne blæser på det med hjelm.
Afdelingen for Ortopædkirurgi og Traumatologi på Hospital del Mar i Barcelona har nærstuderet deres arbejdsopgaver og zoomet ind på løbehjuls-ulykker.
Og her står det klart, at netop den type trafikanter er storleverandør af arbejder til kirurgerne.
25 procent af de tilskadekomnde løbehjulsførere har nemlig behov for operation, og det med hjelm er heller ikke noget, der ligefrem hitter.
Kun én ud af fem bar hjelm på ulykkestidspunktet.
Man har analyseret data fra de i alt 397 personer, der blev behandlet på hospitalets akutafdeling for skader, hvor elektriske løbehjul var involveret, i perioden mellem maj 2019 og maj 2020. I alt behandlede man 422 skader, da nogle af de kvæstede havde mere end en.
Siden 1. januar i år har el-løbehjul været at betragte på lige fod med scootere, så man skal køre på vejen og aldrig i fodgængerområder, fartbegrænsningen skal overholdes, og man skal have en særlig forsikring.
Dog er der fortsat ikke noget lovkrav om hjelm, men det anbefales. Og med udensøgelsen fra Barcelona giver den anbefalelse ganske god mening...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.