- Undskyld jeg forstyrrede på redaktionen men tak for mad og drikke

Torsdag sen eftermiddag var jeg ude og lufte redaktionshunden Don Pablo. Da vi kom tilbage, kom Pablo helt op på potespidserne, da han som den første opdagede en due på terrassegulvet.

Nu er Pablos indstilling overfor andre hunde og katte kun at ville lege. Han knurrer aldrig over for andre hunde - i hvert tilfald ikke som den første. Han er er også logrende social over for andre mennesker.

Don Pablo

Modsat er Pablo en iskold dræber, når han får fat på en flue eller hveps. Og da jeg aldrig har fået testet ham over for en fugl, valgte jeg at holde ham væk - selvom halen logrede og logrede…

Det lille pus - altså duen - var ganske rolig, da jeg gik ud på terrassen. Jeg så, at den var ringmærket på begge ben. Da jeg langsomt gik lidt tættere på, begyndte den at gå væk for til sidst at prøve at flyve.

Men den gik ikke. Det lille pus faldt pladask ned igen. Noget var altså galt med den. Helt galt.

Jeg blev i første omgang i vildrede over, hvad jeg skulle gøre. Jeg lagde brødkrummer ud og stillede en skål med vand. Og tog det lidt roligt. Det gjorde lille pus også. Spiste, drak, trak benene op og lagde sig roligt i en tryg krog.

- Selvfølgelig! Du venter bare til Carmen kommer på arbejde i morgen. For - udover at være redaktionens multimenneske - er Carmen også dyrlæge. 

Sådan - og vi sov alle godt! Og så blev det fredag morgen.

Nogle opgørelser til gestoriaet, nogle justeringer på hjemmesiden og en opfølgning på et nyt projekt… Alt blev lagt til side. 

Krisemøde med Carmen og handlingsplan alt imens Pablo stod og dobbelt-logrede med halen, når han kiggede ud på lille pus.

Som Carmen sagde: den har spist godt, ellers ville den ikke have skidt så meget!

Den første opringning gik til Guardia Civil, der henviste til og gav en email til SEPRONA, Servicio de Protección de la Naturaleza, der er den nationale naturbeskyttelsesorganisation.

Meget venligt og hurtigt svar. Hvis vi oplyste koden på ringmærkningen, ville de kunne frem til ejeren. Alternativ kunne vi rette henvendelse til kommunen. De takkede også varmt for, at vi passede på naturens værdier.

Vi måtte altså fange det lille pus. Carmen og jeg nærmede os roligt fra hver sin side. Vi måtte afskære dens flugtveje. Carmen var hurtig og stod med den lille krabat i hænderne, mens jeg læste ringmærkerne.

Helt utroligt stod der på det ene lille bitte ringmærke både opdrætterens fulde navn, telefonnummer og by…

Da Carmen satte den ned igen, havde hun lidt blod på hånden.

- Hola Nicolas?
- Si!
- Vi har din due og løsepengene er….(nej, selvfølgelig ikke!)

To timer senere kom Nicolas, der var meget taknemmelig. Han bor blot et par gader bag redaktionen.

Nicolas med lille pus og Carmen

De  konstaterede, at vingen var brækket i det yderste led. Såret vil nu blive renset og vingen bundet ind til kroppen. Så burde det hele af sig selv, siger Carmen.

Nicolas fortalte, at den sikkert var blevet angrebet af en måge. De æder nemlig med glæde sådan nogle cirka to måneder unge duer. Hvis de slipper, kan de blive op til 15 år.

Jeg undrede mig over, at Nicolas ikke havde noget med til at transportere duen i. Men han gik bare med den i den ene hånd - næsten som om det var en bajerflaske…

Vi kan nok ikke lade være med at ringe til Nicolas om nogle uger for at høre, om det lille pus er på vingerne igen…