Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

17 liser til sjælen uden flimmer på skærmen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 15/04/2023 - 07:00

Klumme

Hvad med at vende ryggen til undersøgelser, analyser, eksperter og dramatik…?

Om ikke andet, så bare i morgen og på næste søndag, hvor vi tager jer på en tur rundt til særligt spændende byer og deres mest karakteristiske restauranter i hver af Spaniens 17 regioner. Noget af en rejse fysisk, men ikke på tabletten…

Jeg prøvede at finde ud af, hvor lang ruten egentlig er, hvis man kører den i bil og her har du kortet over ruten mellem byerne i de ni regioner i den nordlige del af Spanien, som vi besøger i morgen

Det er en køretur på 2.180 km. der - uden svinkeærinder, ophold og køren rundt i de enkelte byer - vil tage 24 timer

Næste søndag besøger vi byerne i de otte regioner i den sydlige del af Spanien, der inkluderer Balearerne og De Kanariske Øer.

Gudeskønne i forårsmånederne

Regionerne i Nordspanien er jo helt fantastiske, efter vinteren har forladt dem. Frodige bjergsider og marker, rindende floder og lyden fra køernes klokker

Nu er det jo ikke sikkert, at du har lyst til at besøge alle byerne i virkeligheden. Men vi håber, at artiklerne giver dig et foreløbigt grundlag for yderligere interesse. Den kan du jo hurtigt få uddybet ved at søge yderligere information på Google og bruge automatisk oversættelse.

Endnu er det jo ikke muligt at bruge den kunstige intelligens - AI - hvor du ville kunne stille uddybende spørgsmål - og få sammenhængende forklaringer. Hvis de altså vil være korrekte!

Netop den kunstige intelligens flimrer nu på alle medier: Undersøgelser, analyser og ekspertudtalelser forudser for eksempel 300 millioner arbejdsløse og andre dramatiske konsekvenser.

Ja, i et sådant omfang, at Spanien overvejer at blokere for AI - Italien har allerede gjort det - og andre EU-lande er også på vej…

Stof til eftertanke, at demokratiske lande med frihed for individet og næsten ubegrænset ytringsfrihed snuser til at blive totalitære stater på visse områder.

Heldigvis har det ingen indflydelse på vores tur i morgen.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.