21-årig dansker melder sig efter to års flugt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 17/02/2012 - 11:38
Krimi og katastrofe
Efter to år på flugt var det slut. Onsdag meldte en 21-årig dansker sig selv til politiet i en sag om hashsmugling fra Málaga.Den 21-årige ...
Efter to år på flugt var det slut. Onsdag meldte en 21-årig dansker sig selv til politiet i en sag om hashsmugling fra Málaga.Den 21-årige blev i Københavns Dommervagt fængslet i foreløbigt 27 dage, sigtet for medvirken til indsmugling af 620 kilo hash fra Málaga til Falster.
Smuglingen fandt sted tilbage i 2010, og politiet slog til, da hashen var kommet til Danmark. Her faldt hammeren over syv kriminelle, men det lykkedes for den 21-årige at stikke af. Efter næsten to års flugt blev livet tilsyneladende for surt for den unge mand. Han ringede derfor selv til politiet tirsdag, som kort efter kunne anholde ham.
I mellemtiden er flere af hans kumpaner idømt langvarige fængselsstraffe for deres part i hashsmuglingen, oplyser Carsten Ahrends fra politiets Task Force Øst.
Syv anholdt
Tre mænd på henholdsvis 35, 38 og 42 år fra bandemiljøet i Danmark var blandt de anholdte fra september 2010, hvor de blev pågrebet i ved en container i Væggeløse, der indeholdt de 620 kilo hash. Hashen skulle formentlig videre til markedet på Christiania.
Betjente fra den særlige enhed mod rocker- og bandekriminalitet havde i nogen tid overvåget mændene, og slog så til kort efter, at den store mængde hash var landet i Danmark.
Ud over de tre danskere blev fire polakker - tre mænd og en kvinde – også anholdt.
Flere års fængsel
I september 2011 valgte Københavns Byret at sende tre af de tiltalte flere i år fængsel. 36-årige Lasse Bøgeskov Rasmussen modtog en dom på tre års fængsel for sin rolle med at modtage hashen, som polakkerne havde kørt til Danmark i en varevogn.
Retten valgte at frifinde to af polakkerne. De forklarede, at de ikke kendte noget til hashen, og den troede dommeren på.
De to andre fik til tre og et halvt års fængsel hver. Den ene var chauffør på bilen, mens den anden ifølge politiet havde en ledende rolle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.