3.500 ulovlige huse legaliseres
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 04/02/2013 - 11:22
Bolig Samfund og Politik
Otte ud af ti ejere af ulovligt byggeri i Mijas kan nu snart ånde nogenlunde lettet op.
Otte ud af ti ejere af ulovligt byggeri i Mijas kan nu snart ånde nogenlunde lettet op.
Formand for teknisk udvalg, Manuel Navarro, lover, at det omdiskuterede dekret om ”legalisering” af op mod 80 procent af det ulovlige byggeri i kommunen, nu bliver endeligt godkendt.
”Legalisering” i gåseøjne, som på spansk kaldes ”regularización”, betyder, at ejerne får deres byggeri registreret af myndighederne, så de har mulighed for at optage lån i boligen eller sælge den.
Men også i tilfælde af uheld eller katastrofer kan boligejeren gøre krav på erstatning og gå i gang med genopbygning. I den seneste storbrand har ejere af nedbrændte og beskadigede byggerier nu ventet i mere end et halvt år på tilladelse til af reparere eller genopføre deres boliger.
3.500 boliger, der i løbet af de seneste årtier er blevet opført i områder, der ikke var udlagt til bebyggelse, ventes at blive legaliseret, mens de resterende omkring 700 bebyggelser, der ikke har udsigt til en umiddelbar godkendelse, skal vente på vedtagelse af nye lokalplaner, som åbner op for en legalisering.
I enkelte sager, hvor der ikke er nogen mulighed for legalisering, vil byggeriet blive revet ned.
Berørte boligejere har fra den 1. februar kunnet indlevere dokumentation på rådhuset for individuel sagsbehandling.
Mijas Kommune havde i første omgang krævet legalisering af alle distrikter, men det sagde den andalusiske forvaltning klart nej til.
Der bliver oprettet seks distrikter med tre forskellige former for bebyggelser. Blandt de boligdistrikter (diseminados), der ikke er blevet godkendt, er El Rincón del Hinojal og Rancho de la Luz.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.