Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

50.000 motorcyklister til Jerez

Skrevet af Pia Bruun, fre, 30/04/2010 - 09:59

Sport & hobby

Politiet har udstationeret ekstra mandskab til at regulere trafikken på landevejen i Sydspanien i forbindelse med weekendens motorcykelløb i Jere...

Politiet har udstationeret ekstra mandskab til at regulere trafikken på landevejen i Sydspanien i forbindelse med weekendens motorcykelløb i Jerez.

Sidste år blev tre motorcykelister dræbt i trafikulykker.
Omkring 50.000 motorcyklister fra hele landet ventes i løbet af i dag og i morgen at køre til Jerez. Alle trafikanter opfordres til forsigtig kørsel, men advarslen er en klar hentydning til de motorcyklister, der har svært at forstå, at en landevej ikke er en racerbane.

Der vil blive opsat advarselskilte med slogans som ”Volver er lo importante (at komme tilbage er det vigtigste) og ”La carretera no es un circuito” (Landevejen er ikke en racerbane) på de 1.800 lyspaneler, der er sat op over landevejene rundt om i landet.

El Gran Premio motorcykelløbet i Jerez finder sted på søndag og overværes af ca. 130.000 personer. Løbene har fundet sted siden 1985 og nyder i dag international prestige.


Det betyder at det er stort set håbløst at opdrive et ledigt hotelværelse i Jerez i denne weekend. Det er heller ikke sagen at tage på weekendtur i en af de nærliggende landkommuner, for udlejningsbureauerne melder fuldt optaget. Et feriehus med plads til seks personer koster denne weekend typisk omkring 600€, mod normalt 200.

Mere information på hjemmesiden www.circuitodejerez.com

Hjemrejsetrafikken finder sted søndag eftermiddag og aften.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.