Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

7-døgns udsigten

Skrevet af Pia Bruun, man, 29/11/2010 - 16:35

Vejr og natur

Det våde og kolde vintervejr fortsætter endnu nogle dage, og vi skal formentlig over på den anden side af den forestående helligdagsweekend, f

Det våde og kolde vintervejr fortsætter endnu nogle dage, og vi skal formentlig over på den anden side af den forestående helligdagsweekend, før det klarer op.

Meteorologerne lover mere regn frem til onsdag, hvor der kommer nogen opklaring. I løbet af weekenden trækker et nyt lavtryk ind over landet med mere nedbør, så vi skal nok helt frem til slutningen af næste uge, før der kommer bedre vejr.

Mandag aften stilner regnet lidt af. I Málaga vil temperaturen døgnet rundt ligge mellem 8 og 9 grader. Let til frisk vind fra sydøst. I nat skyet og byger.

I morgen overskyet og byger det meste af dagen. Mellem 9 og 10 grader. Hen under aften kommer der nogen opklaring.

Onsdag vekslende skydække og enkelte byger. Meteorologerne er lidt delte på spørgsmålet om, hvornår vinden drejer om i nordvest. Hvis den gør det, er der udsigt til koldt, men tørt vejr, i Málaga mellem 5 og 12 grader.

Hvis vinden kommer fra sydøst får vi varmere vejr, men flere byger og mellem 12 og 17 grader.

Torsdag og fredag kommer der muligvis en del sol og kun enkelte byger. Det bliver til gengæld koldt, og snegrænsen falder til 1.100 meter. Det betyder at der kan falde sne på de højeste bjergtoppe i Málaga Provinsen.

Natten til lørdag ned til minus 1 grad.

Lørdag bliver det igen mere skyet, vinden drejer om i øst og der kommer i løbet af dagen byger.

Søndag og mandag vedvarende nedbør. Let til frisk vind fra øst. Mellem 6 og 10 grader.

Tirsdag nogen opklaring, i løbet af formiddagen tørt og nogen sol, mellem 4 og 10 grader.

Valencia får i dag og i morgen skyet vejr og en del nedbør. Mellem 9 og 13 grader.

Onsdag, torsdag og fredag mest klart vejr og mellem 7 og 12 grader. Ret blæsende fra vest.

Lørdag bliver det mere skyet, og temperaturen falder til 6 grader. Søndag vekslende skydække og enkelte byger. Mandag ret skyet men tørt og tirsdag nogen opklaring.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.