7.700 i behandling efter badetur
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/08/2013 - 10:52
Vejr og natur
Skøn badetur er for mange blevet erstattet med en smertefuld oplevelse. Alene siden 1. juni er over 7.000 uheldige badegæster blevet behandlet...
Skøn badetur er for mange blevet erstattet med en smertefuld oplevelse. Alene siden 1. juni er over 7.000 uheldige badegæster blevet behandlet efter at have delt vand med brandmænd. Det er en stigning på 18 procent i forhold til sidste år, lyder det fra Røde Kors.
Flere spanske strande har næsten været oversvømmet af brandmænd denne sommer. Det skyldes primært de høje temperaturer. Mellem d. 5. og 11. august blev 1000 mennesker brændt i Valencia-provinsen.
I Valencia-provinsen var brandmændenes invasion i sidste uge årsag til at hejse det gule advarselsflag flere gange. Både torsdag og lørdag var flaget oppe på 3 forskellige strande.
Tis kurerer intet
Hvad gør man så, når man bliver brændt af en brandmand? Det gamle husråd om, at lidt frisk urin skulle lindre forbrændingen, fungerer ikke, advarer Britisk Røde Kors.
- Et stik fra en brandmand kan være meget smertefuldt, men man får ikke en bedre dag ud af det, hvis man prøver at behandle med urin, siger Joe Mulligan fra Britisk Røde Kors.
Hvis man ikke har adgang til professionel hjælp, anbefaler han i stedet, at man hælder saltvand over forbrændingen. Hvis man kan hælde eddike over, er det endnu bedre. Eddikens syre neutraliserer den gift, der er i brandmandens tentakler.
Kan måske også interessere dig
Årets mest magiske ankomst - Baronesse Thyssen præsenterer datteren Carmen - Velgørenhed forede influencers lommer - José Luis Ábalos og Koldo García fængslet
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Højesteret løslader Cerdán efter fem måneder i fængsel
Dommeren anser risikoen for hans fjernelse af beviser for formindsket men tilbageholder hans pas og pålægger ham at møde hver 15. dag
Kystperlen over dem alle i Catalonien
Charmerende fiskerby i Nordspanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















