Absurd sag: Fanget i Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 19/10/2012 - 12:14
Krimi og katastrofe
Familiefar sidder fanget i Spanien efter at være blevet anholdt på sin ferie og anklaget for et 11 år gammelt mord. På trods af at anklagern...
Familiefar sidder fanget i Spanien efter at være blevet anholdt på sin ferie og anklaget for et 11 år gammelt mord. På trods af at anklagerne blev droppet, kan han ikke rejse hjem.
38-årige Beverely Parkinson fra Aberdeen er ude af stand til at forlade Málaga, fordi myndighederne har inddraget hans pas og efterladt ham uden nogen form for ID. Mens han venter på sit pas, sidder Beverley tilbage på et hotelværelse betalt af hans advokat og med småpenge at leve for.
Anholt i Benalmádena
Han blev tiltalt for mord på andendagen af hans ferie med sin kone og søn i Benalmádena. Det drejer sig om et slagsmål på en natklub for 11 år siden på Tenerife, hvor en mand blev dræbt.
Parkinson ejer sit eget biobrændselsfirma, og en talsmand for selskabet siger, at det har været nogle elendige uger.
- Han venter på at komme hjem nu og sidder bare og venter på at få sit pas tilbage. Han er helt alene uden noget ID og meget få penge. Han er blevet behandlet som en straffefange af hotelpersonalet, der tror, han er lige blevet løsladt efter en årrække i fængsel. Beverley har levet af ketchup og brød, da han næsten igen penge har, forklarer talsmanden.
På flugt uden at vide det
I 2001 blev Parkinson sigtet for mord i kølvandet på et voldsomt slagsmål uden for en natklub i Adeje, Tenerife, hvor en mand blev dræbt og flere kvæstet.
Parkinson blev tiltalt, men aldrig anklaget og kunne efterfølgende frit forlade landet. Uden at han fik noget at vide, udstedte de spanske myndigheder så en arrestordre på ham igen i 2004, efter at en af dem, der var involveret i slagsmålet, døde.
Spansk politi betragtede herefter Parkinson som "på flugt", så da han landede i Málaga tidligere i denne måned, blev han hurtigt anholdt. Først tilbragte Parkinson 12 dage i fængsel på grund af problemer med at finde en engelsktalende advokat til ham.
Endelig kom han for en dommer på Tenerife via video fra fængselscellen i Málaga, hvorefter samtlige anklager blev droppet.
En talsmand for udenrigsministeriet i England siger, at de er i gang med at hjælpe Parkinson tilbage til Storbritannien. Det menes, hans kone og deres lille barn allerede er tilbage i deres hjem i Aberdeen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.