Afholdt egen begravelse

Har du nogensinde tænkt på, hvem du gerne vil have med til din begravelse? Det havde 80-årige Eileen Bush, der lørdag holdt begravelse og fødselsdag for sine nære venner og familie.

Men der var hverken tårer eller sorg, for den ”afdøde” var nemlig sprællevende og regner med at klare 15 år endnu, før ”hun skal i kassen”. Der blev lagt blomster og holdt taler, kysset og krammet blandt deltagerne i det noget usædvanlige arrangement, som blev holdt på et hotel i Cómpeta.

God portion humor

Ikke mange slipper godt fra sin egen begravelse, men det gjorde Eileen Bush, der oprindeligt kommer fra det sydvestlige England, inden hun for ti år siden flyttede til La Axarquín i Sydspanien. Sammen med sin mand og nærmeste slægtninge og venner fejrede fødselaren sine 80 år på bagen - og sin egen begravelse.

Det kan umiddelbart virke noget makabert at bestille blomster og kranse til sin egen begravelse, men der blev ikke sparet på ritualer og traditioner, da fødselaren tog imod de omkring 60 gæster på hotel Balcón de Cómpeta.

- Tak fordi I kom til min begravelse, sagde den ”afdøde” med en god portion humor til de mange deltagende, der viste rørende omsorg for fødselaren.

Kiste, musik og champagne

Hun havde aldrig troet, at hun skulle nå at blive 80, inden hun satte træskoene. Eileen har lidt af en række alvorlige sygdomme, som betyder, at hun tit har følt døden ånden sig i nakken.

Begravelsesceremonien med deltagelse af en engelsk præst varede en halv time, derefter var der lidt underholdning med den lokale gruppe Darry Marx som i bedste Frank Sinatra-stil sang udvalgte sange for den ”afdøde”. Derefter var der champagne, dans og mad til ”begravelsesfølget”.

Kisten manglede heller ikke. Den var blevet bragt dertil af Rafael Ruiz fra begravelsesfirmaet La Universal og stod gabende tom midt i lokalet – med en lille figur i.

De 4.000 indbyggere i Cómpeta, som aldrig tidligere havde hørt om ”levende” begravelser, vidste ikke om de skulle le eller græde, men faktum er, at den type begravelser med tiden er blevet meget populære i Eileens hjemland, hvor man glæder sig over de levende så længe de er i live i stedet for at vente med at samles, når det er for sent.