Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Amerikansk hetz mod Spanien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 27/09/2012 - 12:17

Samfund og Politik


Det er ikke ligefrem flatterende betegnelser, der kommer fra den den amerikanske presse, efter at Spaniens Kong Juan Carlos forleden mødtes med...

Det er ikke ligefrem flatterende betegnelser, der kommer fra den den amerikanske presse, efter at Spaniens Kong Juan Carlos forleden mødtes med USA's præsident, Barak Obama.

 

New York Times benyttede mandag sin leder til at beklage den elendige situation, Spanien er havnet i, og viste billeder af sultende og udstødte spaniere, som må ty til skraldespande og varmestuer for at holde sig i live.

 

 

Men anklagerne mod den spanske velfærdsstat preller af som vand på en gås. Allerede onsdag konkluderer det konservative dagblad ABC, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Dagbladet bragte derfor lignende billeder, men fra USA.

 

Et af billederne som Spanien svarede igen med, viser en hjemløs i Hollywood

 

Meget tyder på, at amerikanernes historier om de sultne spaniere er et forsøg på at dække over USAs egen elendige virkelighed, skriver ABC.

 

Samlet set har 46 millioner mennesker brug for offentlig hjælp i Barack Obama-land, hvor indtægterne sidste år faldt med 1,5 procent og forarmer hele det amerikanske samfund, raser det konservative spanske dagblad.

 

New York Times forside var mandag fyldt med billeder fra kongens besøg, illustreret med dramatiske sort-hvide fotografier og overskrifter som ”Spaniere søger føde i containere” og ”Står i kø for at overleve”.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.