Andalusien strammer lukkelov
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/02/2013 - 12:23
Samfund og Politik
Du skal ikke gå ud fra, at du bare kan fylde køleskabet, hvis du lander i sydens sol en sen lørdag aften.
Du skal ikke gå ud fra, at du bare kan fylde køleskabet, hvis du lander i sydens sol en sen lørdag aften.
Den andalusiske regering har besluttet, at indkøbscentre højst må holde åbent ti helligdage om året. Små og mellemstore forretninger er imidlertid ikke omfattet af lukkelovens strikse bestemmelser, så med lidt held finder du et lille supermarked, der også har åbent om søndagen.
Formålet med lukkelovens stramme regler for indkøbscentre og varehuse er at beskytte de små erhvervsdrivende, som har svært ved at klare sig i konkurrencen med de store.
Den andalusiske regerings beslutning om at begrænse antallet af helligdage til ti går imod liberaliseringen af loven sidste år, som ellers ophævede begrænsningerne i den spanske lukkelov.
Mens myndighederne venter på, at højesteret træffer en afgørelse i striden om den andalusiske lukkelov, har regionsregeringen altså nu besluttet at lave sine egne regler med begrænsningen til de ti helligdage.
Andalusien har omkring 165.000 små og mellemstore forretninger, der beskæftiger op mod en halv million personer. De frygter, at en total liberalisering af lukkeloven vil medføre massive lukninger inden for detailhandlen.
De ti helligdage i 2013, hvor alle må holde åbent er:
7. januar (mandag)
7. juli (søndag)
15. august (torsdag)
1. september (søndag)
12. oktober (lørdag)
1. november (fredag)
8. december (søndag)
15. december (søndag)
22. december (søndag)
29. december (søndag)
Kan måske også interessere dig
Maduros fald og det historiske bånd til Spanien
Efter år med politisk dødvande, økonomisk kollaps og massiv international isolation, står Venezuela nu over for sit mest skelsættende vendepunkt i årtier.
Mød Moya: Verdens første biomimetiske AI-robot
VIDEO: Hvornår vil du som patient møde Moya i det spanske sundhedsvæsen?
Julesange, søde sager og ild - klar en noget anderledes december-tradition?
VIDEO: Fiesta de los Rondeles foregår hvert år i december, og du kan lige nå det.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















