Anholdt for sin egen kidnapning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 13/01/2012 - 11:13
Krimi og katastrofe
Politiet har anholdt en mand, der gav sig ud for at være blevet kidnappet. Manden krævede, at hans bror betalte en løsesum for sin egen frigi...
Politiet har anholdt en mand, der gav sig ud for at være blevet kidnappet. Manden krævede, at hans bror betalte en løsesum for sin egen frigivelse.
Den bizarre sag begyndte den 3. januar, da politistationen i Villa de Vallecas modtog en telefonopringning fra en kvinde, der fortalte, at hendes svoger var blevet kidnappet.
Krævede 23.100
Kvinden var netop blevet ringet op af sin mand, som fortalte, at hans bror var blevet kidnappet. Broderen havde ringet og sagt, at han var blevet kidnappet, og at gerningsmændene krævede 23.100 euro for at slippe ham løs. Det påståede offer havde fortalt, at han blev tilbageholdt i et hus i et boligkvarter Usera.
Det lykkedes politiet at finde frem til det sted, hvor manden hævdede, at han blev holdt fanget – men der var ingen spor af hverken kidnapper eller den bortførte. I huset boede en almindelig spansk familie, der ikke anede noget som helst om nogen kidnapning.
Det lykkedes bagefter politiet at spore sig frem til bagmanden bag den løgnagtige kidnapnings-historie. Manden blev anholdt og afhørt og har siden fortalt, at han havde akut brug for penge til at dække sin gæld, og at den eneste han kunne komme i tanker om, var sin kødelige bror.
Selvom sagen er speciel, så kan politiet fortælle, at der i løbet af 2011 er sket en betydelig stigning i antallet om falske anmeldelser af biltyverier og røverier. Det er desperate mennesker, som forsøger at få en økonomisk gevinst ved krav om erstatning fra deres forsikringsselskab.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.