Arrakihs er den første spanske rummission
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 27/05/2025 - 10:12

Teknologi & Videnskab
Et af missionens største udfordringer er at opdage objekter, der er 10.000 gange svagere end nattehimlens mørke - altså det det mørke univers’ hemmeligheder.
Ud over at studere fjerne galakser vil Arrakihs også observere Oriontågen som aldrig før
Den første spansk ledede rummission er i gang. Den hedder Arrakihs og markerer et historisk milepæl for spansk videnskab, da det er første gang, at landet står i spidsen for et så stort initiativ. Missionen, drevet af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og ledet af Instituto de Física de Cantabria (IFCA), har til formål at udforske mørkt stofs mysterier og afdække, hvordan galakserne blev dannet i universets spæde begyndelse.
Projektet har taget sine første skridt fra Observatorio Astrofísico de Javalambre i Teruel, hvor instrumenterne, der skal sendes ud i rummet inden for de næste fem år, bliver testet.
Der er installeret et kamera med to teleskoper på observatoriets tag, som er identiske med dem, satellitten vil have i kredsløb. Denne prototype – udviklet med spansk teknologi – er blevet finansieret med en halv million euro af IFCA, der også bliver missionens datacenter.
Mod kosmos’ uudforskede territorier
Navnet Arrakihs henviser til Arrakis, den ørkenklædte planet fra science fiction-serien Dune, som symbol på udforskningen af kosmos ukendte områder. Missionen vil observere universet fra en heliocentrisk bane tæt på Jorden, hvilket giver en hidtil uset følsomhed. Den vil studere dværggalakser og haloer af mørkt stof omkring dem. Disse strukturer er ekstremt svage og usynlige for alle jordbaserede teleskoper indtil nu.
Et af de største mål er at indfange lys fra objekter, der er op til 10.000 gange svagere end nattehimlens mørke. “Vi vil observere omkring 70 galakser af Mælkevejstypen med en hidtil uset detaljerigdom,“ forklarer Antonio Marín fra Centro de Estudios de Física del Cosmos de Aragón overfor TVE.
Dette kunne udfordre de nuværende kosmologiske modeller, da antallet af observerede galakser af denne type er langt mindre end de mest avancerede simulationer forudsiger. “Det store spørgsmål, Arrakihs vil besvare, er: Hvorfor mangler der galakser?“ understreger Marín.
- Vi er i en kritisk fase. Vi skal bevise, at det instrument, vi bygger, fungerer, at den videnskab, vi vil udføre, er den rigtige, og at vi er klar til at gennemføre det, siger Biuse Casaponsa fra Arrakihs-projektet til TVE.
Otto europæiske lande deltager i dette ambitiøse internationale samarbejde. I øjeblikket er holdet fokuseret på at kalibrere kameraet, som ifølge eksperterne allerede leverer en enestående kvalitet.
Oriontågen observeres som aldrig før
Ud over at studere fjerne galakser vil Arrakihs, når den er operativ, også observere Oriontågen på en helt ny måde i håb om at afsløre dens dybeste hemmeligheder og belyse en af kosmos’ største gåder: mørkt stof, den usynlige substans, der udgør 85 procent af universet og spiller en nøglerolle i dets ekspansion.
Med Arrakihs leder Spanien ikke kun sin første rummission nogensinde, men positionerer sig også i frontlinjen af udforskningen af universets mest dybtliggende og gådefulde områder.
Kan måske også interessere dig
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du link til dagens klumme og direkte link til alle ugens nyheder.
Intet hav, men masser af vand, kyster og blå flag
Forfriskende sommerferie på et overraskende sted.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.