Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

At give kæledyr i julegave er ikke nogen børneleg

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 18/12/2024 - 07:52

Samfund og Politik

Opråb fra Guardia Civil.

Guardia Civil minder lige nu om, at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i hjemmet skal være velovervejet og tage hensyn til dyrets behov samt den følelsesmæssige og økonomiske forpligtelse, der er forbundet med dets pleje.

I anledning af julen har Guardia Civil på X kommet med et vigtigt budskab om det ansvar, der er forbundet med at anskaffe sig eller give et kæledyr i gave. 

I et opslag ledsaget af hashtaggene #NoLoAbandones (Lad det ikke i stikken) og #AdoptaConResponsabilidad (ansvarlig adoption) understreger Guardia Civil, at dyr ikke er legetøj, og at det kræver et langsigtet engagement at tage sig af dem.

Og det er ikke helt grebet ud af den fri fantasi. Hvert år stiger antallet af efterladte kæledyr nemlig betydeligt efter juleferien. Ofte ender det med, at dyr, der er givet som gaver, bliver efterladt, fordi deres ejere ikke er i stand til at tage ansvar for dem.

Beskeden fra Guardia Civil søger at tilskynde til refleksion og fremme ansvarligt kæledyrsejerskab. Man minder om, at beslutningen om at indlemme et kæledyr i hjemmet må og skal være velovervejet.

I denne søde juletid opfordrer Guardia Civil til, at beslutninger vedrørende kæledyr træffes med entusiasme, men med en større dosis ansvar og empati over for dyrene. “Hvis du forpligter dig, så gør det hele vejen”, lyder det i opslaget.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.