Gode historier gemmer sig bag byens facader
Skrevet af Redaktionen, tir, 27/01/2026 - 07:02
Udflugter
Nye ture med Pia Bruun: Dengang Fuengirola var Den Hvide Landsby. 9. og 23. februar samt 2. og 17. marts
Der var engang, da Fuengirola var en lille landsby med sandede gader og hvide huse omkranset af grønne marker og Middelhavets blå bølger.
På denne tur tager vi tilbage til tiden før turismen, og der er ikke mange byer, der har undergået en så voldsom udvikling som Fuengirola. Ledsaget af gamle fotos og historier tager den danske guide Pia Bruun dig med rundt i byens ældste gader. Du får du et godt indblik i Fuengirolas forvandling fra en lille kystby baseret på fiskeri og landbrug til et moderne turistmekka.
Kort sagt er turen fortællingerne om en tid, som i løbet af få årtiers spekulation blev slettet for altid.
Vi har fortællingerne og fotos tilbage
I 1950'erne var Fuengirola stadig en lille andalusisk kystby med fiskeri og landbrug. Indbyggerne var stort set selvforsynende og levede et traditionelt liv i et langsomt tempo og med en stærk lokal identitet.
Byens første indkvarteringssteder var dukket op, men de havde ikke meget til fælles med de gigantiske lejlighedskomplekser, vi ser i dag. Fuengirola var ganske enkelt et paradis for et udvalgt antal besøgende, der søgte sol og varme og andalusisk autenticitet.
Ruten
Det var det det "rigtige" Fuengirola, et lille sted på på Málagas kyst, hvor duften af havsalt og fisk, fattigdom og nøjsomhed blandede sig med hverdagens enkle lykkestunder – en skarp kontrast til nutidens tætbebyggede, internationale by.
Ved du?
- At Fuengirolas ældste bygning er mere end 100 år gammel, og hvor den ligger?
- Blandt Solkystens første spekulanter var Francos arbejdsminister José Antonio Girón, der brugte lyssky metoder, da han byggede sin luksusvilla.
- At en gade er opkaldt efter Fuengirolas løsrivelse fra Mijas i 1841.
- Hvor byens første markedshal blev bygget.
Praktisk
Byvandring i Fuengirola er tilgængelig for alle, men du skal være selvhjulpen.
Dato: Den 9. og 23. februar, 2. og 17. marts
Tid: klokken 11:00
Mødested: Foran Iglesia del Rosario, Plaza de la Constitución, Fuengirola. Det var her byen opstod i midten af 1700-tallet med landevejskroen La Venta de Fuengirola som betjente handlende og rejsende.
Varighed: Cirka halvanden time
Længde: Cirka 1,5 kilometer
Deltagerantal: Max 15 personer
Pris: 15 euro, der betales kontant ved mødestedet.
Efter tilmelding modtager du yderligere information med flere praktiske oplysninger.
Tilmelding
Direkte hos Pia Bruun:
- Email: pia.bruun@gmail.com
- Telefon/WhatsApp: +34 686 454 717
Pia Bruun glæder sig til at se jer til en hyggelig og lærerig tur gennem Fuengirolas hjerte!
Pia Bruun tilbyder også private arrangementer. Ring om jeres ønsker og få et tilbud
Kan måske også interessere dig
Kom helt tæt på Picasso med dansk guide Pia Bruun
Málagas dameglade verdenskunstner var helt sin egen.
Politirazzia hos flyselskab i Madrid - Hent en hund i zoo - Parkerings-kuk
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Spanien Rundt med Kate & Peter (14)
Velkommen til 14. del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra Castelo Rodrigo´s Castle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















