Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mijas før turismen

Skrevet af Redaktionen, tir, 27/01/2026 - 07:00

Udflugter

Nye ture til fortiden den 8. og 20. februar samt den 5. og 16. marts.

Den berømte hvide by i bjergene på Solkysten er meget mere end æsel-taxi og hvidkalket landsbyromantik. 

Og selv om du har boet på Costa del Sol i mange år eller kommer her jævnligt, vil Pia Bruun kunne vise dig sider af Mijas, du ikke kendte til.

Pia starter med at skrue tiden tilbage til 1950'erne og glemmer, at vi nu står på toppen af et ni-etagers P-hus lige ved siden af byens rådhus. Du ser foto af en grøn dal med de stejle skråninger, marker og små landsbyhuse.

Hvordan var livet her, før turismen rullede hen over kysten? Hvad levede man af?

Du hører om borgmesteren, der skjulte sig for frankisterne i et hemmeligt rum i 30 år, om Robert Redfords sabbatår i en gammel finca syd for byen, og Brigitte Bardot, som i en alder af bare 24 år skandaliserede frankisternes brutale regime.

Ruten

Ruten er vejledende

Ved du?
  • At Mijas engang var en af de største producenter af druer og rosiner på Costa del Sol?
  • At der for 250 år siden var 6 vingårde, 16 melmøller, 168 tærskepladser og 200 km. vandingskanaler? 
  • At mange gadenavne afslører, at vandet engang løb ned gennem gaderne?
Praktisk information

Fysisk form: Turen rundt i Mijas Pueblo er knap tre kilometer lang og varer cirka to timer inklusiv pause. Du skal kunne klare lettere stigninger.

Husk at tjekke vejrudsigten, så du er klædt rigtigt på. Behageligt fodtøj en fordel!

Mødested: Uden for Turistkontoret i Mijas Pueblo.
Tidspunkt: Klokken 11:00
Pris: 15 euro, som inkluderer en drikkevare undervejs.

Tilmelding

Direkte hos Pia Bruun

  • Email: pia.bruun@gmail.com
  • Telefon/WhatsApp: +34 686 454 717

Pia Bruun glæder sig til at se jer til en hyggelig og lærerig tur gennem Mijas hjerte!

Pia Bruun tilbyder også private arrangementer. Ring om jeres ønsker og få et tilbud

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.