Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Børn tilbageholdt for mobning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 10/04/2014 - 10:59

Samfund og Politik


Politiet i Málaga har tilbageholdt fem børn for grov mobning af to klassekammerater. De to piger og tre drenge brugte de sociale netværk til ...

Politiet i Málaga har tilbageholdt fem børn for grov mobning af to klassekammerater. De to piger og tre drenge brugte de sociale netværk til deres mobning.

 

Et af ofrene er en dreng, der er blevet mobbet og chikaneret siden juni 2013. En af drengens veninder har fået samme behandling for at forsvare sin ven.

 

Sagen er blevet rejst af forældrene til de mobbede børn, der hævder, at de er blevet hængt ud både i skolen og på de sociale netværk. Politiet siger, at mobningen er så alvorlig, at et af ofrene har sagt, at han ikke vil i skole, med mindre han bliver flyttet til en anden skole.

 

Hvis et af ofrene ikke mødte op i skole en dag, blev en af deres plageånder også hjemme, og det skabte yderligere frygt blandt de mobbede elever, der følte sig totalt overvåget.

 

Politiet advarer forældre

Politiet opfordrer forældrene til at være meget på vagt over for ændringer i deres børns adfærd, som hvis de ikke vil i skole, eller finder på dårlige undskyldninger for at blive hjemme.

 

Også humørsvingninger og sygdomme som ondt i maven og hovedpine kan være tegn på, at børnene har problemer.

 

Det er også vigtigt, at vidner til mobning rapporterer til deres forældre eller skolens ledelse, så der kan blive grebet ind. I mange tilfælde er ofrene nemlig bange for at stå frem og udpege deres plageånder af frygt for straffeaktioner.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.