Babysæl er Málagas nye maskot
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/10/2012 - 13:07
Vejr og natur
Den lille, nuttede sælunge, der tirsdag blev fanget under stor ståhej ved Guadalmedia-flodudmundingen i Málaga, er blevet det helt stor træk...
Den lille, nuttede sælunge, der tirsdag blev fanget under stor ståhej ved Guadalmedia-flodudmundingen i Málaga, er blevet det helt stor trækplaster i Centret for udryddelsestruede arter. Her skal sælen nu komme til kræfter oven på sin rejse fra Grønland.
Se video af sælen her (eksternt link)

Ungen får sig en tiltrængt lur efter sin lange rejse
Dyrlæger bekræfter, at sælungen er en fire eller fem måneder gammel han, og at den vejer sølle 28 kilo, hvilket er næsten halvdelen af, hvad den burde veje.
Sælen er ikke i livsfare, men er kraftigt underernæret og svag. Den skal derfor være indlagt i mindst to måneder, før den bliver genudsat i sit naturlige miljø.

Dyrlæger hjælper den afkræftede sælunge med at spise
Sælungens første måltid bestod af et halvt kilo sardiner – mod normalt tre til fire kilo fisk om dagen. Men da sælen ikke har fået ordentlig føde i lang tid, frygter personalet, at det kan give forstoppelse, hvis den får for meget på én gang.
Sælen har også fået taget blodprøver og røntgenbilleder, og meget tyder heldigvis på, at den har ikke lidt nogen alvorlig skade.

Nu er ungen i kyndige hænder
Vi vil se!
Dyret har vakt stor nysgerrighed blandt indbyggerne i Málaga, som dog endnu må vente lidt med at se deres nye maskot. For øjeblikket skal sælen have fred og ro, men i løbet af de næste par uger vil centrers ledelse beslutte, om publikum må få lov at komme og kigge på.
Sælungen menes at have tilbagelagt hen ved 4.000 km. og vil formentlig blive genudsat et sted ud for den galiciske kyst.

Den bette sæl blev fundet svømmende rundt i Málaga
Kan måske også interessere dig
Sundhedsvæsenet: Andalusiens største stolthed og hovedpine
Andalusien stemmer: Kan sundhedskrisen vælte den siddende regering?
WOMAD Cáceres 2026: Et kulturelt FN-flag vajer over den historiske by
Musik, kultur, kunst og gastronomi væver i år det symbolske flag for den 33. udgave af WOMAD Cáceres.
Ahhhh: Svale rejsemål i varmen
Sommeren er varm i Spanien, men faktisk findes der lækre, halvkølige steder, hvor dynen er i brug året rundt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















