"Bankrøver" må ikke komme i fængsel

Desperat 37-årig ruineret virksomhedsleder forsøgte at røve en bank i Màlaga. Motivet var dog ikke penge, men derimod at komme i fængsel. Men det er åbenbart ikke så let at få lov til at ruske tremmer.

Episoden, der mest af alt minder om optagelserne til en ny Woody Allen-film, fandt sted mandag eftermiddag i og uden for La Caixas afdeling i Calle Martínez Maldonado nr. 41.

Kommer ikke for at røve

Klokken 14 fik politiet et opkald fra bankdirektøren, der fortalte, at en røver var trængt ind i lokalet og havde taget flere kunder som gidsler. Røveren var ikke maskeret, men iført jeans og hvid skjorte og lignende derfor enhver anden bank-kunde.

Efter at have taget et par gidsler og truet personalet med ”dette er et røveri”, fortalte den desperate mand, at han var nødt til at gøre noget, fordi han var helt ruineret.

- Jeg er bevæbnet, men jeg gør ingen skade, og jeg kommer heller ikke for at røve, sagde den noget atypiske røver.

Personalet arbejdede videre

Da personalet fandt ud af, at manden formentlig var ganske harmløs, fortsatte de med at arbejde, mens ”gidslerne” fik lov til at lægge øre til mandens ulykkelige historie om, hvordan han var gået konkurs og ikke havde en rød reje tilbage.

- Vær sød at ringe efter politiet. Det eneste, jeg vil, er at komme i fængsel, sagde ”røveren” henvendt til en af de ansatte, som derefter tastede 091.

Et vidne, en far som var på vej for at hente sin søn i skolen, siger, at han blev chokeret over at se flere bevæbnede betjente i skudsikre veste stille op uden for banken. En af dem skjulte sig bag kiosken med sin skudklare pistol.

Da betjentene havde taget talrig opstilling uden for banken, ringede de til en af de ansatte og bad om at komme til at tale med røveren. Det var der intet problem i. Den 37-årige bekræftede, at han var klar til at blive anholdt, og at han ville lægge sine våben fra sig, så snart de kom ind.

”Våbnene” viste sig at være en køkkenkniv og en 60 cm langt bat.

Dommer nægtede at fængsle manden

Da betjentene kom ind satte manden sig på en stol, tydeligt rystet over begivenhedernes gang og fulgte så frivilligt med på stationen. Eller rettere sagt: Det eneste, han bad om, var, at han fik lov til at skjule sit ansigt under en jakke, mens de førte ham ud til bilen. Og det ønske efterkom betjentene.

Det blev derimod noget sværere, da manden dagen efter blev stillet for en dommer, hvor han forklarede om baggrunden for sin handling og sit ønske om at komme i fængsel.

Det lykkedes nemlig ikke. Dommeren nægtede at dømme ham for forsøg på røveri, og manden blev bagefter sat på fri fod.