Bedst, men fejlbehandler
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 30/10/2013 - 00:00
Sundhed & sygdom
Alt er ikke skidt og negativitet i sparetiderne. Faktisk står det slet ikke slemt til med behandlingen af patienter på offentlige sygehuse i A...
Alt er ikke skidt og negativitet i sparetiderne. Faktisk står det slet ikke slemt til med behandlingen af patienter på offentlige sygehuse i Andalusien. Ifølge en ny undersøgelse roser patienterne plejeniveauet til skyerne. Lidt malurt kommer der dog alligevel i bægeret.
21.000 patienter har deltaget i undersøgelsen, hvor de skulle udtrykke deres (u)tilfredshed med den service og behandling, de havde modtaget af læger, sygeplejersker og socialrådgivere.
Ifølge målingen, der blev foretaget af Instituttet for Social Forskning, svarede hele 95,4 procent af deltagerne, at de gerne ville anbefale deres læge.
Sundhedscentrene fik ros af 93,9 procent, mens 93,3 procent sagde, at de var tilfredse med den behandling, de havde fået.
94,1 procent er tilfredse med sygeplejerne på sygehusene, 94,2 procent med de praktiserende læger, 90,7 procent med socialarbejdere og 89,5 procent er tilfredse med børnelægerne.
Ni-årig pige får erstatning
Resultatet af undersøgelsen kommer dog samtidig med, at en ni-årig svært handikappet pige har fået tildelt erstatning, fordi hun blev fejlbehandlet umiddelbart efter fødslen.
Det andalusiske sundhedsvæsen er blevet pålagt at betale 600.000 euro i erstatning, efter den regionale højesteret forleden stadfæstede en tidligere afgørelse fra en domstol i Sevilla.
Journaler fra tidspunktet omkring fødslen viser, at der ikke er nogen tvivl om ”en årsagssammenhæng mellem behandlingen og så de skader, pigen blev påført”.
Retten mener at man kunne have forhindret pigens handikap, hvis Virgen del Rocio Sygehuset i Sevilla havde fulgt protokollen for test af streptokokker under fødslen.
En hurtig behandling med antibiotika forud for fødslen kunne have forhindret, at barnet i dag lider af epilepsi, er udviklingshæmmet, er hæmmet i hele den højre side og har nedsat syn.
Kan måske også interessere dig
Nyt studie om ensomhed ryster Spanien
Halvdelen af alle spaniere med mentale lidelser føler sig isolerede.
Frygt for AI-fup og desinformation styrker tilliden til de klassiske medier
Digital News Report 2026: Sociale medier vinder frem, men tilliden ligger hos traditionelle medier.
I sporet på pilgrimme med historie og skøn natur
Lille by i Navarra med utroligt meget på hjerte.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















