Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bestialske dyredrab i Andalusien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/08/2014 - 10:15

Krimi og katastrofe


Dyremishandling kender ingen grænser. To personer i Àlora i Málaga Provinsen er anmeldt for at have ladet deres heste sulte ihjel. Der er fun...

Dyremishandling kender ingen grænser. To personer i Àlora i Málaga Provinsen er anmeldt for at have ladet deres heste sulte ihjel. Der er fundet knogler og rester fra mindst seks døde heste..

 

Álora ligger syd for de skønne søer

 

Dyreværnsforeningen Asociación CYD Santa María, som tager sig af mishandlede heste, æsler og muldyr, anslår at mindst otte heste på en gård i Álora er sultet ihjel, og yderligere 30 er mishandlet og ved at død af sult, efter både føl og hopper.

 

Under de indledende undersøgelser mod de anholdte blev der fundet en død hest og resterne af yderligere fem, skriver Laopiniondemalaga.com

 

Kyniske hestespekulanter

Men CYD Santa María forsikrer at tallet er langt højere. Foreningens daglige leder og talskvinde, Virgina Solera, siger, at det vil tage flere måneder at få de overlevende på fode igen.

 

- Vi har taget 32 heste ind fra gården. Det er mere end halvdelen af vores kapacitet, siger Solera. CYD Santa María eksisterer udelukkende af donationer fra private og drives af to energiske søstre, der har viet deres liv til fordel for mishandlede dyr.

 

- Ejerne af de mishandlede dyr er typisk personer, der tjente mange penge inden krisen, og købte heste til videresalg, dressur eller for at være med i de lokale byfester. Men så kom krisen, og kassen til mad og pasning af dyrene blev smækket i, siger Solera, som beklager, at der ikke er mere opsyn med dyrevelfærd på privatejede gårde og stutterier. Og Solera fortsætter:

 

- Mens det var normalt at finde en hest med slag og skader flere steder i gruppen 'grov mishandling', er det nu skeletter. Deres tænder er ødelagt af sten, jord og sand, som har været det eneste, de kunne forsøge at spise, indtil de døde.

 

Hjælp med overvågning

CYD Santa María opfordrer indtrængende indbyggere til at hjælpe med at holde øje med dyrevelfærden i deres nabolag.

- Problemet med heste er, at de ikke støjer eller gør opmærksom på, at de lider, det er den stille død, siger Solera.

 

Foreningen formand, Concordia Márquez, mener, at situationen er så horribel, at man ikke længere bare kan kikke den anden vej:

 

- Vi har i årevis sagt, at der dør tusindvis af mishandlede og udsultede heste rundt omkring i Andalusien, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre, for at stoppe den her massemishandel, siger hun.

 

Hvad mener du om sagen?

Hvad kan man gøre ved hestene, når det ikke er muligt at sælge dem eller skaffe penge til foder?

Skriv din mening som kommentar til artiklen.

 

Vær med til at støtte

Spanien i Dag har selv besøgt CYDs  installationer, som ligger i udkanten af Alhaurín el Grande i Málaga Provinsen, og vi kan på det kraftigste anbefale at støtte deres arbejde.

 

Se og læs selv mere på foreningens hjemmeside: http://www.asociacioncydsantamaria.es/cyd/

 

Du kan hjælpe foreningen med en donation til deres enorme arbejde.

 

Formular til at udfylde:

http://www.asociacioncydsantamaria.es/cyd/index.php?option=com_ckforms&view=ckforms&id=4&Itemid=32&lang=es

 

Du kan også bede din bank om at overføre et månedligt bidrag, oprette dig som donor eller betale via PayPal.

 

Asociación CYD Santa María
Cajamar:
IBAN: ES59 3058 0714 5727 2009 8428
BIC-SWIFT: CCRIES2A
 

Kommentarer

Man kan da godt undre sig lidt over, at det ikke ville være en fordel at spise hestene i stedet for at lade dem gå til på den bestialske måde. Der er da meget mad i sådan en pru-hest --- i hvert fald hvis man slagter dem inden de er det rene "skind og ben". Men SÅ slem er krisen åbenbart heller ikke!!!

Kære Lillian,

Krisen er så slem, at der ikke er penge i hestekød. Slagterier betaler ikke meget for hestekød eftersom efterspørgslen er begrænset, og udbuddet enormt. Så det handler vel dels om økonomisk krise, men - mere end noget andet - om:krisen indenfor dyrevelfærdbi Sydspanien. Den er langt fra ny - men forværres af  den økonomiske krise.

Desuden er de fleste heste på landet konstant så udhungrede, at det er svært at få en ordentlig pris for kødet - og en hestetransport koster også...

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.