Blænder piloter i Málaga
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/10/2012 - 12:15
Krimi og katastrofe
Leg med laserstråler kan koste dyrt. Politiet i Málaga har anholdt en 45-årig mand for at have lyst med laserstråler mod cockpittet af et fl...
Leg med laserstråler kan koste dyrt. Politiet i Málaga har anholdt en 45-årig mand for at have lyst med laserstråler mod cockpittet af et fly, som var på vej til at lande i Málaga Lufthavn.
Det er ikke første gang, sådan noget sker. Sidste år var der indberetninger om et dusin sager, hvor piloter blev blændet af laserstråler under indflyvningen til lufthavnen.
Taget med fingrene i "småkagedåsen"
Den seneste sag stammer fra denne weekend, hvor politiet i Pizarra opdagede en meget fin grøn lysstråle, som blev sendt mod himlen. Afsenderen stod et sted i området El Hacho de Álora, og efter nogen tids eftersøgning fandt politiet frem til gerningsmanden, der stod og legede med laseren.
Da betjentene dukkede op, stod manden rent faktisk og forsøgte at ”ramme” et fly, der nærmede sig landingsbanen.
Fra kontroltårnet i lufthavnen i Málaga forlyder det, at der lørdag aften kom over fire klager fra forskellige piloter, som havde rapporteret om gener fra laserstråler under indflyvning.
Laser-manden vil nu blive stillet for en dommer, sigtet for at have overtrådt loven om flysikkerhed.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Fra grisefest og sangria til aktive generations- og 'alene sammen'-ferier
Charterrejsen gennem tiden, lige nu og i fremtiden.
Kom med til landets største labyrint
Fordyb dig og gå på eventyr, men afsæt god tid.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















