Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blå by uden penge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 24/10/2013 - 09:48

Penge & Forbrug


Absurd! Det er vist det mest dækkende ord, når man skal beskrive situationen i den verdenskendte blå by Júzcar. Det vrimler med købeglade t...

Absurd! Det er vist det mest dækkende ord, når man skal beskrive situationen i den verdenskendte blå by Júzcar. Det vrimler med købeglade turister, men hvis ikke de har kontanter nok med, er det bare ærgerligt. Der er nemlig hverken bank eller hæveautomat.

 

Det kan virke helt absurd, at man i det 21. århundrede ikke kan hæve penge fra automaten, når det passer én, men sådan er det flere steder i Spanien.

 

En af de seneste kommuner i rækken, der nu ikke længere giver indbyggere og turister adgang til kontanter, er den kendte blå smølfe-by Júzcar i Ronda-dalen. Her skal de 3.500 indbyggere nu køre helt til Ronda, når du løber tør for kontanter.

 

Dermed er lige så ringe stillet som andre små landkommuner i La Valle del Genal, i Guadiaro-dalen og i La Alta Axarquía, hvor bankerne har valgt at dreje nøglen om og fjerne kontantautomaterne.

 

I seks af de 22 landkommuner, der udgør La Serranía de Ronda, findes der ikke nogen bank. Her er det den sydspanske sparekasse, Unicaja, der i løbet af de seneste år har lukket sine afdelinger i Atajate, Parauta, Cartajima, Júzcar, Faraján og Alpandeire.

 

Og i de kommuner, hvor der endnu findes en bank, er åbningstiderne barberet kraftigt ned, så man i Benarrabá kun kan komme i banken mellem 12.30 og 14.00.

 

Se billedserie fra den blå by her og find ud af, hvorfor den er blevet blå

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.