Blodig kærlighed
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 23/10/2012 - 11:04
Krimi og katastrofe
Mindreårig pige, umulig kærlighed, våben og overlagt mord. Lille landsbysamfund er blevet rystet i sin grundvold, efter mand gik amok.
Mindreårig pige, umulig kærlighed, våben og overlagt mord. Lille landsbysamfund er blevet rystet i sin grundvold, efter mand gik amok.
En bevæbnet mand iklædt militæruniform og ansigtet malet sort dræbte to, sårede én og skød bagefter sig selv. Meget tyder på, at der er tale om et ulykkeligt kærlighedsdrama.
Familie imod forhold
Gerningsmanden på 39 år var kæreste med en 13-årig pige. Hun blev skudt og dræbt, efter at hendes familie havde modsat sig deres forhold.
Politiet holder vagt ved indkørslen til byen
Skuddramaet foregik lørdag aften i den lille landsby El Solobral i Albacete, hvor den 13-årige og en 40-årig mand blev dræbt og en anden såret. Bagefter lykkedes det gerningsmanden, Juan Carlos Alfaro, at stikke af og gemme sig, indtil politiet mandag fandt frem til hans skjulested på en landejendom i lokalområdet.
Skød sig foran sin far
En skrækslagen beoer i gaden
Efter syv timers intense forhandlinger, hvor også drabsmandens far deltog, lod manden som om, han ville overgive sig. Han kom ud fra sin forskansning med en pistol i hånden, men foran politi og sin egen far skød han sig selv to gange i hovedet.
Manden blev overført til sygehus, hvor han kort efter blev erklæret for klinisk død. Efter samtykke fra morderens familie blev hans organer brugt til donation.
Den hårdt sårede morder føres til hospitalet
Flere end 40 betjente fra Guardia Civil deltog i eftersøgningen på den 39-årige dobbeltmorder, efter at han lørdag aften havde dræbt sin mindreårige kæreste under en date. Under stævnemødet trak manden en pistol og skød og dræbte pigen samt en 40-årig mand, der befandt sig lige i nærheden. En anden 46-årig mand blev såret, men meldes uden for livsfare.
Gerningsmanden havde ikke tidligere været straffet eller involveret i kriminalitet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.