Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

To bombetrusler på få dage

Skrevet af , fre, 27/06/2014 - 09:58

Fly & trafik


Politiet fandt to mistænkelige pakker i en lufthavn med få dages mellemrum. De lå begge tæt på kontroltårnet i et lukket område, kun pers...

Politiet fandt to mistænkelige pakker i en lufthavn med få dages mellemrum. De lå begge tæt på kontroltårnet i et lukket område, kun personalet har adgang til, så der var altså ingen chance for, at det bare var en glemt kuffert.

 

Begge episoder foregik i Gibraltars lufthavn. Bombetruslerne fik endda myndighederne til at lukke grænsen til Gibraltar i en periode.

 

Der blev onsdag aften fundet en mistænkelig pakke omtrent samme sted, som der mandag blev lokaliseret en anden bombe-lignende pakke.

 

Fundet i et lukket område

De to fund er sket tæt ved lufthavnen på Gibraltar. Begge pakker blev fundet inde i et sikkerhedsområde, som kun personale har adgang til. De var placeret tæt på brandslukningsafdelingen og kontroltårnet.

 

Fundet af den anden pakke skete onsdag aften klokken 22:30, men det var først torsdag, der kom oplysninger ud om, hvad der egentlig var sket.

 

Gibraltars Royal Police ville undgå at skabe panik blandt beboere og turister og havde først lagt en besked på sin Twitter side, om at en operation i lufthavnen havde forårsaget et mindre trafikproblem, og de anbefalede samtidig fodgængere og bilister til at holde sig væk fra området, medmindre det var absolut nødvendigt.

 

Kort efter midnat kom der så et nyt budskab, om at trafikken var normaliseret ved grænsen til Spanien.

 

Men nu skriver flere medier, at der var tale om bombetrusler i begge tilfælde.

 

Bomber eller ej?

Det er ikke bekræftet, om de to pakker rent faktisk indeholdte bomber, eller om det blot var falske alarm. Der er heller ingen oplysninger om, hvem der står bag, eller om det bare var en dårlig spøg.

 

Pakkerne blev fjernet i et samarbejde mellem Guardia Civil, grænsepolitiet og bombeeksperter fra Spanien og Storbritannien.

 

Politiet fra Gibraltar siger, at der ikke er nogen forbindelse mellem de to situationer, og de bliver behandlet som to separate hændelser.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.