Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Brandvarm og flersproget

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 04/12/2013 - 01:00

Samfund og Politik


Taxachauffører skal tale ordentlig engelsk og så skal de køre rundt i lange bukser - selvom det er bagende varmt og over 40 grader udenfor.

Taxachauffører skal tale ordentlig engelsk og så skal de køre rundt i lange bukser - selvom det er bagende varmt og over 40 grader udenfor.

 

Sevilla er i gang med at indføre nye stramme regler for tøj og sprog hos lokale taxachauffører, men det tiltag falder ikke i god jord hos hovedpersonerne.

 

Politikerne behøver ikke engelsk

- Når alle politikere beslutter sig for at lære engelsk og taler det ordentligt, så vil vi også gøre det. Alle i dette land skal tale engelsk for at have et arbejde, uanset om det er taxachauffører, bartendere eller butiksassistenter. Alle undtagen politikerne, der gerne må gøre sig til grin over for resten af verden, lyder kritikken fra en af chaufførerne.

 

En anden chauffør siger: Lære engelsk? Men det her er jo Spanien, er det ikke? Det bør da være nok til at tale vores eget sprog, spansk, for at køre taxa.

 

Han kommenterer også det bizarre i, at taxachauffører skal mestre engelsk, når politikerne gør sig til grin over hele verden med deres dårlige engelsk. Han henviser til Madrids borgmester, Ana Botella, der trådte godt i sprog-spinaten, da hun skulle promovere hovedstadens kandidatur til OL 2020 med sin ”relaxing cup of cafe con leche”.

 

I en tale til den olympiske komité forsøgte borgmesteren nemlig at lokke besøgende til hovedstaden med et par gloser på engelsk, men resultatet faldt ikke særligt heldigt ud og blev brugt som slående eksempel på spanske politikeres elendige sprogkundskaber.

 

Smelter i sommerheden

Men taxachaufførerne er også sure over de nye regler for arbejdsuniform.

 

- Hvis vi er rene og nydelige, hvad skulle det så betyde, om vi har shorts på i stedet for lange bukser, spørger en chauffør fra den andalusiske hovedstad, hvor termometret om sommeren sjældent kommer under 30 grader.

 

Ifølge de nye regler skal mandlige chauffører altid bære bukser, mens kvinderne skal have nederdel på. Reglerne træder i kraft om kort tid.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.