Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny brand i Mijas, Málaga

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 24/07/2014 - 14:32

Krimi og katastrofe


Torsdag var den gal igen, Kort efter middagstid begyndte en ildevarslende røg at brede sig på himlen over La Cala Hills. Flere beboere er blev...

Torsdag var den gal igen, Kort efter middagstid begyndte en ildevarslende røg at brede sig på himlen over La Cala Hills. Flere beboere er blevet evakueret fra deres lejligheder, mens helikoptere henter vand fra Mijas Golf.

 

Kørt før klokken 14 blev branden meldt under kontrol, men efterslukningsarbejdet fortsætter.

 

I området kaldet El Rincón del Hinojal, der ligger foruroligende tæt på tusindvis af lejligheder i La Cala Hills, opstod der kort efter klokken 11 brand. Flere beboere, i de blokke i La Cala Hills, der ligger nærmest branden, blev evakueret.

 

Helikopter henter vand i Mijas Golf

 

Der var en overgang også fare for de mange heste, der er i staldene langs flodens løb på strækningen forbi El Hinojal.

 

Der blev omgående indsat brandslukningsfly, som hentede vand fra Mijas Golf til at slukke branden.

 

Lige lidt for spændende

 

Kraftig vind og meget høje temperaturer på 35 grader fik hurtigt flammerne til at sprede sig langs skrænten, der går ned til Río Fuengirola.

 

Ilden var stabiliseret klokken 13, og naboerne fik herefter lov til at vende hjem igen.

 

Ifølge 112 blev mindst ti personer evakueret i Rincón del Hinojal.

 

Her fra klokken lidt over to er helikopterne stadig i gang

 

Den første helikopter, der ankom, tog dette billede

 

Blandt dem, der fik flammerne lidt for tæt på, er engelske Tracey Smith, der skriver på facebookgruppen Local Fire and Weather Watch:

 

”Det var lige foran min bygning fase 3 - puha. Bygningen ved siden af min blev evakueret, wow, hvor er brandfolkene modige. Stakkels fugle, der nu kommer flyvende tilbage til træerne for at finde deres reder udbrændt.”

 

Røgen kunne ses langvejs fra

 

Det er den tredje brand i samme område i løbet af de seneste år.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.