Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Branden i Málaga

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 30/10/2013 - 10:51

Krimi og katastrofe


Glødende cigaretskod, der skødesløst blev knipset ud i krattet af en bilist. Det menes at være årsagen til tirsdagens voldsomme brand i Ben...

Glødende cigaretskod, der skødesløst blev knipset ud i krattet af en bilist. Det menes at være årsagen til tirsdagens voldsomme brand i Benalmádena på Costa del Sol. Adskillige skræmte borgere blev bedt om at forlade hus og hjem, og hotel blev ligeledes evakueret.

 

Ifølge Spanien i Dags beregninger brændte omkring otte hektar

 

Reserva Del Higuerón er placeret lige i trekants-området mellem de tre nabokommuner Fuengirola, Benalmádena og Mijas på Costa del Sol. Postnummeret varierer faktisk alt efter hvor, du bor i området.

 

Læs mere her

 

Pilen markerer, hvor flammerne nåede til

 

70 boliger i gaderne Calles Alisos, Fresno, Álamo, Pétula og Encina samt 40 gæster på det nærliggende hotel THB Reserva del Higuerón blev evakueret, mens brandfolk fra Benalmádena, Mijas, Fuengirola, Málaga og Torremolinos kæmpede med at få bugt med flammerne.

 

Det så uhyggeligt ud oppefra

 

Hurtig og koordineret indsats gjorde, at der hurtigt kom styr på branden

 

Hård blæst var og svindende dagslys med til at besværliggøre slukningsarbejdet. Frygt for at ilden skulle brede sig til det nærliggende bjergområde betød, at der hurtigt måtte hentes ekstra mandskab fra Torremolinos, den andalusiske brandslukningsenhed Infoca, Policía Nacional, Protección Civil og Guardia Civil.

 

Der opstod hurtigt kaos i trafikken med kø - helt ned i Fuengirola

 

Branden kom dog relativt hurtigt under kontrol, takket været en meget hurtig indsats fra de mange brand- og politifolk, 16 brandbiler, en helikopter samt flere frivillige.

 

Branden opstod klokken 18:15, og efter næsten tre timer var flammerne under kontrol.

 

I den røde bygning ligger Eroski. Til højre: boligerne, der havde flammerne helt tæt på

 

Fra klokken 19 opstod der fire til seks kilometer kø på strækningen A-7 forbi El Hiquerón, og landevejen mellem Benalmádena Pueblo og A-368 mod Mijas blev en overgang helt spærret af for trafik.

 

Beboerne fik igen lov til at vende tilbage til deres boliger, mens gæsterne på hotellet fik tilbud om at blive overflyttet til et andet i Torrrequebrada i Benalmádena Costa.

 

Klokken ni onsdag morgen kom der stadig røg fra stedet

 

Det er endnu usikkert, hvad der antændte branden, der opstod lige i vejkanten på strækningen gennem El Higuerón, men man arbejder indtil videre udfra en teori om, at ilden er opstået fra en glødende cigaret, der er blevet kylet ud fra fra en bil på A-7 motorvejen.

 

Ifølge de foreløbige informationer skete der ingen alvorlige skader – hverken på bygninger eller mennesker.

 

Optagelse fra i går aftes

 

Kommentarer

Supermarkedet er Carrefour Markets og ikke Eroski

Tak, vi retter.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.