Brandfolkenes billeder fra Mijas
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/07/2014 - 06:56
Krimi og katastrofe
Frygt for en ny storbrand i Mijas blev heldigvis manet til jorden, efter at det i går lykkedes brandvæsnet at få slukket en brand lige uden f...
Frygt for en ny storbrand i Mijas blev heldigvis manet til jorden, efter at det i går lykkedes brandvæsnet at få slukket en brand lige uden for La Cala Hills ved Entrerríos-krydset i Mijas.
Flammerne tog hurtigt fart
Der blev slået alarm klokken 11, og takket været hurtig udrykning fra det lokale brandvæsen og den andalusiske brandslukningsenhed Infoca lykkedes det ret hurtigt mandskabet at få bugt med flammerne.
Trods voldsom vind var ilden kort efter klokken 13 stabiliseret, og ved 18-tiden helt slukket.
Der har dog været en brandslukningsbil og frivillige i området helet natten af frygt for, at ilden skulle blusse op igen i det tørre landskab.
Branden har ødelagt tre hektar krat i området El Rincón de El Hinojal nær Camino de Coín. Af præventive årsager anbefaler sikkerhedsstyrkerne evakuering af de bygninger, der lå nærmest branden.
Ifølge de første undersøgelser af årsagen til branden kan den skyldes en elektriske ladning fra en højspændingsmast.
Der er fundet rester af en brændt tårnfalk lige ved det sted, hvor ilden er opstået. Teorien er, at fuglen har sat sig oven på masten og har fået et elektrisk stød, og at det s[ har antændt branden.
Der var 35 grader og en frisk vind fra vest, da branden opstod, hvilket bestemt ikke har hjulpet med i slukningsarbejdet.
Mijas Kommune minder om overhængende brandfare i området. Der har i løbet af de seneste to uger været tre lokale brande, som dog heldigvis hurtigt er blevet slukket.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.