Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Brug ikke Colgate!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/03/2013 - 11:24

Sundhed & sygdom


Barnløshed, allergi - måske ligefrem kræft. Mens danske tandlæger decideret advarer mod tandpastaen Colgate Total, fordi den indeholder det ...

Barnløshed, allergi - måske ligefrem kræft. Mens danske tandlæger decideret advarer mod tandpastaen Colgate Total, fordi den indeholder det hormonforstyrrende stof Triclosan, går spanske tandlæger den helt anden vej.

 

Faktisk har den amerikanske tandpasta-producent indgået en aftale med SEPA (Sociedad Española de Periodoncia – Sammenslutningen af spanske tandlæger) om uddeling af flere tusinde gratis tandlægebesøg, skriver noticiasmedicas.es. Og sammen har de fundet på at kalde marts for Mund-og-tand-sundhedsmåned.

 

Men det sundhedsmæssige aspekt kan muligvis diskuteres, når man allierer sig med Colgate. Danske tandlæger er ikke blege for at advare mod og ligefrem fraråde at bruge den populære tandpasta. Hos formanden for den danske tandlægeforening, Freddie Sloth-Lisbjerg, er meldingen helt klar:

 

Fraråder på det kraftigste

- Vi fraråder kraftigt at bruge tandpastaer, som indeholder triclosan, fordi der er langt flere ulemper end fordele, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

 

Triclosan er et antibakterielt stof, som EU kategoriserer som en miljøgift, fordi det er svært nedbrydeligt i naturen. Rigshospitalet har også for nylig udgivet en rapport, der konkluderer, at stoffet er hormonforstyrrende, og research har påvist en sammenhæng mellem stoffet og allergi, kræft og fertiliteten. En undersøgelse blandt DR's egne journalister viste, at brug af tandpastaen viste en eksplosiv stigning af det hormonforstyrrende stof Triclosan i deres urin efter kun fem dages anvendelse.

 

"Sundhedsmåned" i Spanien

Men det ser de spanske myndigheder åbenbart stort på. Her er der i løbet af marts arrangeret mere end 4.500 gratis tandlægebesøg over hele landet. Formålet er at ”forebygge sygdom og fremme kendskab til god mundhygiejne i den spanske befolkning i samarbejde med Colgate, oplyser SEPA.

 

Blandt de, der deltager i kontroleftersyn, bliver der trukket lod om en gratis tandbehandling til en værdi af 250 euro.

 

Flere bi-virkninger

Men tilbage til afsløringer om den kendte tandpasta, for det er ikke bare Triclosan, der er problematisk. Det gælder nemlig også om at undgå det blå farvestof FD & C Nr. 2, der ifølge Center for Science er relateret til forskellige allergiske reaktioner og hovedpine.

 

Det amerikanske Toksikologiske Råd advarer også mod brug af Sodium Lauryl Sulfate, der findes i kosmetik og industrielle rengøringsmidler. Stoffet kan forårsage hudirritation og depression. Selv små doser på 8-110 gram i laboratorierotter forårsagede åndedrætsbesvær og diarré, og fire ud af 20 forsøgsdyr døde.

 

Tanspastaen indeholder også Saccarin og aspartam. Ifølge Center for Science bør man udgå disse to kunstige sødestoffer.

 

Læs mere om Triclosans skadelige virkninger og DR's egen undersøgelse her

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.