Bydronning spionerede egne for 60.000 euro
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/04/2011 - 11:42
Samfund og Politik
Det er ikke småpenge, formanden for Madrids regionsregering, Esperanza Aguirre, har brugt på at udspionere sine egne politikere.
Det er ikke småpenge, formanden for Madrids regionsregering, Esperanza Aguirre, har brugt på at udspionere sine egne politikere.
Ifølge oplysninger fra Provinsretten i Madrid blev der brugt 60.000 euro til at finansiere udstyr og kørsel for de fem spioner, som i april og maj 2008 udspionerede den forhenværende konservative formand for justitsudvalget Alfredo Prada og Madrid Kommunes viceborgmester Manuel Cobo.
Underslæb
Provinsretten mener, at der er tale om underslæb, når den offentlige forvaltning i løbet af to måneder bruger 5.233 euro på mobilregninger. Retten vil nu have undersøgt de udgiftsposter, der er opstået i forbindelse med udspioneringen. Spionage-sagen mod Esperanza Aguirres blev arkiveret sidste år på grund af manglende beviser, men det er provinsretten altså lodret uenig i. Retten skriver at ”de påståede problemer med at bestemme størrelsen af det svigagtige beløb ikke ikke kan være ensbetydende med straffrihed”.
Maskinskrevne og håndskrevne noter af politiets eksperter bekræfter, at agenter ansat af Madrids autonome regering i løbet april og maj fulgte i hælene på eksudvalgsformand Alfredo Prada og viceborgmester i Madrid Manuel Cobo.
Stadig ansat til super-løn
Blandt de fem sigtede personer er den formodede spionage-chef, Sergio Gamón, som havde en årsløn på 90.000 euro og tre andre, som hver fik 60.000 om året - og det gør de i øvrigt måske stadigvæk, for trods sigtelserne de er endnu ikke fjernet fra deres poster. De fem sigtede blev alle aflønnet efter aftale med Madrid-regionens præsident, Esperanza Aguirre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.