Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Christiania på spansk

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 20/08/2012 - 11:22

Samfund og Politik


Hippier og besættere holder liv i gamle spanske byer. Den lille by Navalquejigo, der ligger i El Escorial lidt uden for Madrid, fejrer i denne ...

Hippier og besættere holder liv i gamle spanske byer. Den lille by Navalquejigo, der ligger i El Escorial lidt uden for Madrid, fejrer i denne måned 15-års jubilæum som ”besat” by.

 

 

Byens historie går dog helt tilbage til det 2. århundrede før Kristus, og den første kirke i byen blev bygget for mere end 2.000 år siden.

 

Kun én indbygger tilbage

I 1748 blev Navalquejigo erklæret for selvstændig kommune med 73 indbyggere, men siden da er det gået ned ad bakke, og byen har haft ualmindeligt vanskeligt ved at holde på sine indbyggere, som foretrak at flytte til en af forstadskommunerne i Madrid.

 

 

I 1989 var der faktisk kun én eneste indbygger tilbage, og da han pakkede sit gode tøj og forsvandt, startede en bølge af plyndringer og ødelæggelse af de gamle historiske bygninger.

 

Gentagne forsøg på at bevare noget af den efterladte  middelalderby mislykkedes, lige indtil en gruppe unge besættere i 1997 besluttede at rykke ind og istandsætte de gamle huse.

 

 

Ryddet af politiet

Projektet gik så godt, at Navalquejigo, eller 'Navalkejigo, som besætterne selv kalder den, siden er blevet erklæret for Bien de Interés Cultura – et statsligt ”bevaringsværdigt” område.

 


Men efter ti år gik det galt. I 2007 rømmede Guardia Civil hele området og smed indbyggerne på porten efter brutal ordre fra dommerkontoret i nabobyen San Lorenzo de El Escorial.

 

 

Sagen medførte en storm af protester, og nogle af besætterne besluttede at ”okkupere” byen, indtil det 14 måneder senere lykkedes dem at omstøde dommen og lovligt rykke ind i de faldefærdige bygninger igen.

 

Turistperle

Siden da har Navalquejigo – i lighed med flere andre gamle middelalderbyer i Spanien – været et stort udflugtsmål og tilbyder i dag ”alternative” aktiviteter som på mange måder minder om den oprindelige idé bag dannelsen af Christiania på Christianshavn: Et fristed, hvor unge og ældre kan få lov til at dyrke deres interesser og være sig selv.

 

 

Der er omkring 15 ”besatte” huse i byen, som huser ca. 25 indbyggere, der arrangerer cirkus, akrobatik og teater for besøgende og nysgerrige. Der er også foretaget historiske udgravninger, som viser den plads, hvor byens oprindelige kirke blev bygget på Kristus tid, for over 2.000 år siden.

 

Se video

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.