CoBi 30 år efter
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 28/12/2021 - 07:10
Kunst & kultur Sport & hobby
OL BARCELONA: Rejsemagasinet Traveler har bedt CoBi’s skaber om at forestille sig og tegne OL-maskot fra 1992, som han ville være nu - og sådan er det blevet.
CoBi var maskot ved De Olympiske Lege i Barcelona i 1992 og blev et ikon. Han blev præsenterer i sin endelige udgave den 29. januar 1992 og i den anledning har Traveler dedikeret sin januar-nummer 2022 til Barcelona.
CoBi i 1992 og forsiden til højre
CoBi, en hund i kubistisk stil inspireret af den catalanske hyrderace, blev skabt af kunstneren Javier Mariscal og fremstillet i mere en to millioner eksemplarer i alskens materialer.
CoBi 1992
Med briller, et ubarberet ansigt, en mobiltelefon og masser af farver har Mariscal for første gang genskabt en mere moden CoBi i det, der skal være et budskab om optimisme i årets første nummer af Traveler.
Kunstneren
Javier Mariscal blev født i 1950
Magasinet har talt med Mariscal om hans minder og om, hvad Cobi betød dengang:
- Ved afslutningen af lanceringsarrangementet var der 81 procent accept af CoBi blandt den spanske befolkning. Det er meget godt! For mine forældre var alting en skandale, og vi tog kun én generation med os. Det var revolutionerende, husker Mariscal.
- Cobi var meget sød, kærlig og havde lang vej at gå. Han var ikke en superatlet, og han ville aldrig blive nummer ét, men han spiste brød med tomat, oliven og drak øl i et vidunderligt miljø. Han kunne have været hvem som helst af os, forklarer kunstneren om CoBi's karisma.
Hans karakter og de olympiske lege i et Spanien, der stadig var belastet af fortiden, var ifølge Mariscal et bevis på, at Spanien var moderne.
Tip!
Det er absolut værd at Google Javier Mariscal og få et indtryk af hans mange - og anderledes - arbejder.
Eksempel
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.