Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Costa del Sol sælger dårligt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 04/11/2014 - 01:00

Penge & Forbrug


Costa del Sol består af en gang tumper, uanset om det er set ud fra et forretningsmæssigt, offentligt eller politisk synspunkt. Sådan lyder d...

Costa del Sol består af en gang tumper, uanset om det er set ud fra et forretningsmæssigt, offentligt eller politisk synspunkt. Sådan lyder den barske dom fra den magtfulde formand for den andalusiske forbund af bygherrer, Ricardo Arranz.

 

- Costa del Sol har en enorm svaghed, når det gælder om at promovere et tilbud, for man ved ikke, hvordan man sælger eller kommunikerer, siger formanden for det prestigefyldte forbund, La Federación Andaluza de Urbanizadores y Turismo Residencial, Ricardo Arranz, til nyhedsbureauet Efe.

 

- Spanien og især Costa del Sol er nødt til at tage et skridt fremad for at tro på, at vi har det bedste, siger Arranz.

 

Gode tider alligevel forude

Arranz er dog overbevist om, at den nye guld-trekant, Marbella, Estepona og Benahavís, står over for sit bedste årti, når det gælder om at styrke sin position over for udenlandske investorer.

 

Han peger på udvidelsen af lufthavnen i Málaga, stigende kulturudbud, sundhed og undervisning, lystbådehavnen Puerto Banús, og de luksuriøse omgivelser i trekantsområdet.

 

Hovedparten af de nye investorer på Costa del Sol kommer ikke længere fra Europa. Der er stigende interesse fra asiatiske, sydamerikanske og russiske spekulanter, som har fået øjnene op for udbuddet på boligmarkedet i den sydlige del af landet. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.