Død efter smug-rygning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 20/05/2014 - 10:24
Krimi og katastrofe
Rygning i sengen er en dum idé. Det ser vi nu endnu et eksempel på, da en patient på intensivafdeling på sygehuset i Cádiz er død under en...
Rygning i sengen er en dum idé. Det ser vi nu endnu et eksempel på, da en patient på intensivafdeling på sygehuset i Cádiz er død under en brand, han selv forårsagede. Manden døde af brandsår og røgforgiftning, da han ville tænde sig en smøg i sengen.
Der gik ild i puden, som indeholder syntetiske stoffer. Inden hjælpen nåede frem var manden så medtaget, at han omgående måtte overføres til en ny intensiv-afdeling. Hann døde dog kort tid efter.
Offeret, en 43-årig mand, som var alvorligt syg og sengeliggende på Virgen del Camino-hospitalet i Sanlúcar de Barrameda, blev stort set kvalt af røgen, inden personalet nåede frem.
Sygeplejerskerne siger, at de konfiskerede hans cigaretter og mindede ham om, at det ikke var tilladt at ryge på hospitaler.
I de tidlige timer søndag morgen valgte patienten alligevel at tænde en cigaret. Men det lykkedes ham ikke at slukke den ordentligt, og kort efter udbrød der brand i sengen.
Sygehuset blev evakueret
Manden lå heldigvis på enestue, så der var inden andre patienter i fare.
Brandvæsnet dukkede op klokken 06:30, og personalet valgte at evakuere hele sygehuset.
Flammerne begyndte hurtigt at sprede sig til andre værelser, men takket været en hurtig indsat, kom ingen andre noget til. Patienten, der havde forårsaget branden, blev igen indlagt på intensiv, men døde få timer efter.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.