Dømt til at betale børnebidrag... til voksen datter!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 30/10/2014 - 08:42
Samfund og Politik
Dommer har beordret en far til at betale 500 euro om måneden til sin 29-årige datter. Den unge dame er i økonomiske vanskeligheder, da hun st...
Dommer har beordret en far til at betale 500 euro om måneden til sin 29-årige datter. Den unge dame er i økonomiske vanskeligheder, da hun studerer og er uden job. Det må faderen nu bøde for - selvom kvinden bor hos sin mor.
Manden har betalt børnebidrag til sin datter i 24 år og troede, at han nu havde opfyldt sine forpligtelser.
Men sådan skulle altså det ikke være.
Dommerens begrundelse
Manden blev skilt fra “det store barns” mor for næsten et kvart århundrede siden og har betalt børnebidrag lige siden. Nu er ”mad og forplejningsordningen” altså blevet forlænget, så manden indtil videre skal betale til sin datter i yderligere to år. Det har en dommer i den sydlige Cádiz Provins besluttet.
Dommeren mener, at faren skal støtte sin datter, til hun afslutter sine studier eller finder arbejde.
Dommeren begrunder sin afgørelse med de hårde økonomiske forhold i Spanien, at datteren ikke har ret til anden understøttelse samt den omstændighed, at faderen ”befinder sig i en god økonomisk situation”, skriver 20minutos.
Ret til bolig og uddannelse
Begrebet ”pension alimenticia” (som dækker over ‘mad og forplejning’) er defineret i artikel 142 i den civile retsplejelov med en bred fortolkningsmulighed.
Fødevarer dækker dermed ikke kun over mad i ordets enkle betydning, men alt hvad der kræves i det daglige som en bolig, tøj og lægehjælp - og endda ret til uddannelse som mindreårig og senere ret til højere uddannelse.
Skørt og unormalt
- Disse domme er overraskende, skøre og ikke normale. Det er helt absurd. Det normale ville være, at retten havde konkluderet, at datteren nassede på sin far, siger farens advokat.
- Datteren er i den arbejdsdygtige alder, og det er ikke hendes fars skyld, at hun ikke har en indtægt. Hun er endnu ikke færdig med sine studier og bor hos sin mor, siger advokaten.
En Unicef-undersøgelse viser, at andelen af unge spaniere, der var hverken arbejder eller studerer, i perioden fra 2008 til 2012 steg fra 14,3 procent til 18,6 procent.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.