Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tørke koster dig dyrt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/02/2013 - 10:13

Erhverv & Service Penge & Forbrug


Ekstrem tørke presser olivenbønderne, og regningen skal sendes et sted hen - til dig for eksempel. Ekspert vurderer, at olivenolie snart blive...

Ekstrem tørke presser olivenbønderne, og regningen skal sendes et sted hen - til dig for eksempel. Ekspert vurderer, at olivenolie snart bliver dobbelt så dyr.

 

Hvis du er vild med den spanske olivenolie, men samtidig er en prisbevidst forbruger, så skal du måske til at hamstre. De gyldne dråber kan nemlig blive dobbelt så dyre, som de er i øjeblikket. Det forventes, at den pris, som producenterne kræver, kommer til at stige til €3.50 pr. litter, og den regning forventes forhandlerne at sende videre til forbrugerne.

 

Dårlig høst
Grunden til den voldsomme prisstigning skal findes i den dårlige høst, og tallene taler deres eget tydelige sprog. Det anslås, at den seneste høst kommer til at give 800.000 tons olie, og det er ikke meget, i forhold til sidste års rekordhøst, der resulterede i 1.61 mio. tons olie, efter frugterne var blevet bearbejdet. En gang hovedregning kan hurtigt fastslå, at det er en halvering af udbuddet, og så er en fordobbling af prisen naturligvis et nærliggende tema.

 

Men det kan blive værre endnu. Generalsekretæren for Infaoliva (de spanske olivenolie-producenter), Enrique Delgado, siger, at de dårlige vejrforhold kan gøre høsten endnu ringere. Måske kommer der kun 600.000 tons olivenolie ud til forbrugerne.

 

Der er nok til alle

Selvom meget tyder på den dårligste høst siden 1995, behøver du ikke at frygte, at dit lokale supermarked løber tør for olie. For i følge Enrique Delgado er der 709.000 tons i reserve, og det er nok til at dække forbrugernes behov. Du bliver nok bare nødt til at forberede dig på en prisstigning.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.