Danmark slår Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 06/12/2012 - 06:00
Krimi og katastrofe Samfund og Politik
Det handler om korruption og gennemsigtighed i landene. Den tyske NGO 'Transparency International' har netop offentliggjort deres årlig...
Det handler om korruption og gennemsigtighed i landene. Den tyske NGO 'Transparency International' har netop offentliggjort deres årlige oversigt og leverer i den forbindelse advarsler til mange lande.
Organisationens vision er en verden, hvor regering, politik, erhverv, det civile samfund og borgernes dagligliv er fri for korruption.
Transparency International blev stiftet i 1993 af en lille gruppe mennesker og er i dag repræsenteret i mere end 100 lande.
Klik her for at læse mere om organisationen
Verdens dukse
Karakterskalaen går fra 0, der står for meget korrupt og op til 100, der betyder meget transparent. I årets undersøgelse indgår i alt 176 lande/terretorier.
Danmark ligger på en flot 1. plads med 90 point efterfulgt af Finland og New Zealand, der ligeledes begge har 90 point.
Sådan ser top-10 listen ud
Verdensbilledet
Desto lysere farve jo mere gennemsigtigt – desto mørkere farve jo mere korrupt
Spanien og Sydeuropa
Spanien ligger på en 30. plads med 65. point. Sammenligner man med de øvrige kriseplagede lande i Syden ligger nabolandet Portugal på 33. plads med 63 point, Italien på en 72. plads med 42 point og Grækenland på en 94. plads med 36 point.
Frankrig kommer ind på en 22. plads med 71 point og Tyskland på en 13. plads med 79 point.
Bundskraberne
Blandt verdens 10 mest korrumperede lande finder man ikke overraskende Somalia, Nordkorea, Afghanistan og Irak.
Kina, der jo ikke ligefrem har ry for at være transparent, ligger på en 80. plads med 39. point, Rusland ligger svagt med en 139. plads og 28. point, mens USA er pænt fremme med en 19. plads og 73. point.
Du kan se et interaktivt verdenskort og hele listen her
Advarer
Transparency Internationals præsident, Huguette Labelle, advarer alle landes regeringer om, at de skal tage hårdere fat i magtmisbruget og korruptionen. Virksomheder fortsætter med at betale bestikkelse og i forhold til undersøgelsen sidste år, er det endda blevet værre i flere lande.
- Der skal indføres strammere regler om lobbyisme og politisk støtte, større gennemsigtighed i det offentliges indkøb og udgifter og generelt større kontrol med de offentlige instanser hos befolkningen, slutter Labelle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.