Dans, hygge og velgørenhed
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 13/03/2013 - 07:00
Rejser & oplevelser
For fjerde gang afholder Soroptimist International Club Costa del Sol en velgørenheds-middag med dans på Restaurant Valparaiso i Mijas.
For fjerde gang afholder Soroptimist International Club Costa del Sol en velgørenheds-middag med dans på Restaurant Valparaiso i Mijas.
Pressemeddelse fra Soroptimisterne
Arrangementet foregår fredag den 5. april klokken 19.00, og overskuddet går i år til AFESOL til finansiering af seminarer, hvor familie og hjælpere lærer at forstå mere om pasning af mentalt syge mennesker.
AFESOL står for ”Asociación de Familiares y Personas con Enfermedad Mental de la Costa del Sol” det vil sige: Foreningen af Familiemedlemmer og Personer med Mentale Handicap på Costa del Sol. Den har base i Benalmádena Costa, men har specialiserede behandlingshjem langs hele kysten. Mere information: www.feafes-afesol.org
God aften med god samvittighed
Soroptimisterne håber at kunne gentage forrige års succeser, hvor en lokal velgørende institution har modtaget overskuddet fra en underholdende aften i en fantastisk restaurant. Det er lykkedes klubben at holde prisen på kun 40 euro (samme pris som i 2011) for at opmuntre alle til at være med, nyde en god middag og efterfølgende dans til live musik.
Aftenen starter med en velkomstdrink og kanapeer, efterfulgt af en fire-retters menu med vin, øl, sodavand og kaffe, samt lodtrækning med flotte præmier doneret af klubbens sponsorer. For mere information og reservationer: Anni Sperling 654 351 161, Jenny van der Mark: 616 290 703 eller Hair Salon i Centro Idea.
- Vi har haft held til at arrangere nogle dejlige aftener og samle penge ind til så mange mennesker på kysten, siger Jenny van der Mark, præsident for Soroptimist International Club Costa del Sol og fortsætter:
- I 2011 var resultatet 2.700 euro, og jeg håber virkelig, at vi når det samme beløb i år - især i betragtning af de eksisterende økonomiske problemer her i vores område. Mange lokale og gæster har været med til at hjælpe gennem årene, så lad os gøre en ekstra indsats, for at dette år bliver endnu en succes med et flot overskud til AFESOL, afslutter Jenny van der Mark.
Soroptimist International er en verdensomspændende organisation af kvinder, der gennem projekter arbejder for at fremme menneskerettigheder og kvinders status via international tolerance, forståelse og venskab. Club Costa del Sol blev stiftet i november 2006 og har medlemmer i alle aldre og nationaliteter, som gennem de seneste år har arbejdet med flere lokale, nationale og internationale projekter.
For mere information: www.si-es.org eller Facebook: Soroptimist International Clubs de España.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.