Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dansker død, men ikke begravet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/09/2013 - 11:45

Samfund og Politik


31-årig dansker har ikke alene mistet sin gode veninde Inga. Ud over sin egen sorg står hun står tilbage med løse ender og et økonomisk pro...

31-årig dansker har ikke alene mistet sin gode veninde Inga. Ud over sin egen sorg står hun står tilbage med løse ender og et økonomisk problem. Der er nemlig ingen penge til at få veninden kremeret og begravet, og familien i Danmark kan eller vil ikke betale.

 

Det er slet ikke første gang, efterladte veninder kæmper en desperat kamp. Læs mere her

 

Sund, rask og aktiv

Nyheden om, at 54-årige Inga Terkildsen var blevet fundet død i sin seng lejligheden i Fuengirola den 8. august kom som et chok for alle.

 

- Hun levede sundt, var vegetar og gik ture hver dag, fortæller Marianne Birkelund Zielke til Spanien i Dag

 

Hun var en af Ingas allernærmeste veninder.

 

Inga og Marianne gik ofte ture sammen

 

- Vi så hinanden en tre-fire gange om måneden og gik ture i bjergene med vores hunde. Hun var et dejligt og pligtopfyldende menneske, husker Marianne.

 

Svarede ikke mobilen

Men da Inga i begyndelse af august pludselig ikke svarede mobiltelefon og ikke mødte op på arbejde, blev Marianne bekymret.

 

- Hendes chef sagde, at hun ikke have været på arbejde i tre dage, men han troede faktisk, at hun var gået på ferie.

 

Marianne og hendes veninde Kisten blev dog hurtigt klar over, at der var noget splitterravende galt. De fandt frem til Ingas lejlighed og bankede på døren – men der kom intet svar.

 

Uhyggeligt fund i lejligheden

Udlejeren fandt en ekstranøgle, så de kunne komme ind. En forfærdelig stank fra soveværelset afslørede, hvad der var sket. Inga lå død på sin seng, og der havde hun formentlig ligget i mindst tre dage.

 

- Det værste er, at hun formentlig kunne have været reddet, hvis hjælpen var kommet tidligere, siger Marianne, som nu ærgrer sig over, at hun – og andre – ikke reagerede tidligere.

 

- En obduktion viste, at hun formentlig fik en hjerneblødning om søndagen eller mandagen, men døde først om tirsdagen, og vi fandt hende om torsdagen, siger Marianne som siden har brugt tonsvis af tid og energi på at få de jordiske rester af Inga i jorden – eller hvor hun nu skal ende sit jordiske liv.

 

Hør her et bid af interviewet med Marianne Zielke, der fortæller, hvordan det var at finde sin veninde død – og ikke mindst at finde ud af, at hun måske kunne have være blevet reddet.

 

HØR HELE INTERVIEWET I RADIO SOLYMAR WEEKLY FRA KLOKKEN 16 I FREDAG

 

Familie arver, men vil ikke betale

Marianne og Inga var nære veninder

 

- Vi ved, at Inga ville blive her, og familien i Danmark har hun ikke set i 25 år, siger hun.

 

Det er lykkedes konsulatet i Málaga at få kontakt til familien i Danmark, der siger, at de ikke har råd til at komme herned. De arvede smykker og andre værdier, men var heller ikke interesseret i, at liget af Inga blev sendt til Danmark, hvor hun formentlig ville ende på de ukendtes kirkegård.

 

Inga var alene, havde hverken børn eller nær familie og ingen opsparing eller livsforsikring. Hun havde et mindre beløb i banken, men det er langt fra nok til at dække omkostningerne ved en begravelse.

 

I og med at familien har givet sig til kende og ikke har givet afkald på arveretten, vil staten ikke gå ind og dække omkostningerne. Marianne har forsøgt at sælge noget af Ingas indbo for at få penge til at dække kremering og begravelse, men der er brug for flere penge.

 

Beder om din hjælp

- Vi har jo bare en almindelig spansk løn og har ikke råd til at lægge tusind euro til at dække omkostningerne, siger Marianne, som nu beder folk om hjælp.

 

I interviewet kan du høre meget mere om hendes kamp for at få løst de enorme problemer, der opstår, når en person pludselig går bort, og der ikke er nogen lige i nærheden til at tage over.

 

Har du mulighed for at give et bidrag, så kontakt Marianne på mail: mianne24@hotmail.com eller på telefon 633 669 767

 

 

Kommentarer

Der er noget der ikke stemmer. Man kan ikke - som familie - vælge om man vil vedgå arven uden at påtage sig de omkostninger, skyldige beløb der er. Herudover er familien åbenbart ikke så tæt på, at de skal arve uden at betale arveafgifter af værdierne. Det ville være forfriskende, at man fik alle facetter i sagen før man bad om bidrag. Og endelig hvorfor har Inga ikke sørget for en opsparing til den sidste rejse når hun er alene. Som det fremgår af artiklen har hun vidst i 25 år at hun skulle klare sig selv!
"Familien arver, men vil ikke betale" Der er noget galt: Boet betaler og arvingerne får resten. Hvis den afdøde har ejendele i DK, og familien tager for sig, er det tyveri. Sådan er i det i DK og sikkert også i Spanien. Om veninden kan blive bobestyrer, ved jeg ikke, men boet skal gøres op før udbetaling til arvingerne.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.