Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dansker død på ferieø

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 24/02/2014 - 10:17

Krimi og katastrofe


To personer blev fundet døde på Kanarie-øerne i går. Blandt andet blev en 67-årig dansk kvinde fundet død på stranden i Mogán Kommune p

To personer blev fundet døde på Kanarie-øerne i går. Blandt andet blev en 67-årig dansk kvinde fundet død på stranden i Mogán Kommune på Gran Canaria.

 

Kvinden blev fundet livløs i vandet, og selv om der hurtigt kom lægeassistance til, lykkedes det ikke at redde hendes liv. Meget tyder på, at kvinden havde fået et hjertestop, mens hun var ude at bade.

 

De tilfældige strandgæster, der fandt kvinden livløs i vandet, ringede efter hjælp klokken 13:19. Der kom en ambulance til stedet, og selv om lægerne forsøgte at genoplive kvinden, lykkedes det altså ikke.

 

Kvinden blev erklæret død kort tid efter. Guardia Civil undersøger nu sagen.

 

Tysker også død

Den danske kvinde er ikke det eneste udenlandske dødsoffer på de kanariske strande denne weekend.

 

Redningsmandskab fandt i går liget af en 52-årig tysker, der var blevet overrasket af en bølge, da han kom spadserende sammen med sin hustru i en klippefyldt område ved strandkanten i La Laja del Sol nær La Santa-området i Tinajo på Lanzarote.

 

Ulykken skete lørdag eftermiddag. Kvinden havde ingen mobiltelefon på sig og brugte en halv time på at hente hjælp. Da redningsmandskabet dukkede op , var der intet spor af den 52-årige.

 

Manden blev fundet druknet søndag klokken 16:25 omkring 50 meter fra det sted, hvor han var forsvundet.

 

 

Kommentarer

Denne meddelelse ang. en dansk kvinde, der er druknet på Grand Canaria er meget unøjagtig beskrevet. For det første var hun 47 år gammel, hun blev ikke fundet i strandkanten, hun blev båret ind af en dansk kvinde, de var 3, der badede sammen, og den druknedes mor sad på standen og så det hele. Hun er nu kommet hjem og vi har fået hende bisat.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.