Dansker idømt 17 års fængsel
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 18/03/2013 - 10:29
Krimi og katastrofe
Provinsretten i Sevilla har idømt danske Lars Sepúlveda Madsen, den tidligere politichef fra rigspolitiets narkoafdeling, 17 års fængsel for...
Provinsretten i Sevilla har idømt danske Lars Sepúlveda Madsen, den tidligere politichef fra rigspolitiets narkoafdeling, 17 års fængsel for at have stjålet 150 kilo narko fra politiets centrallager.
Derudover skal Lars betale en bøde på 6,5 millioner euro for ulovlig narkohandel og hvidvaskning af sorte penge.
Lars medsammensvorne, Manuel Alonso Núñez, har fået en dom på 15 års fængsel, og de to mænds hustruer, María Teresa Márquez og Violeta Sánchez, der var anklaget for medvirken til hvidvaskning af sorte penge, har hver modtaget en dom på to og et halvt års fængsel samt en bøde på 1,5 millioner euro. Anklageren var ellers gået efter også at få kvinderne dømt for narkohandel, men her blev de to frifundet.
Nægtede sig skyldig
Med dommen over Lars har dommeren altså totalt afvist hans forsøg på at erklære sig helt uskyldig i sagen, der går helt tilbage til 2006.
Ifølge El País fandt dommeren det bevist, at Lars kopierede nøgler til politiets narkolager i Sevilla, hvorfra han og hans medsammensvorne erstattede et parti narko på 150 kilo med lignende kasser, der i stedet indeholdt sukker og kakao. Salget af de 150 kilo kokain og heroin indbragte 2,7 millioner euro.
Der er også forsvundet fem kilo kokain, som var blevet beslaglagt i lufthavnen i Sevilla, men der er ifølge dommen ikke noget bevis på, at danskeren og hans kompagnon også står bag det tyveri.
Shop-amok
Mistanken mod Lars kom, efter at hans personlige formue pludselig voksede med 280.080 euro, mens hans kollegas formue steg med 805.278 euro. Lars Sepúlveda underskrev køb af en bolig til 210.000 euro, og sammen med sin kone købte han også en Mercedes. Alt sammen købt for penge, der ikke stemmede overens med indtægterne i hans skattemæssige oplysninger.
Kan måske også interessere dig
Carlos Mazóns løgnehistorier er ren krimilæsning
Først var frokosten privat, så var den dedikeret arbejde og senere pludselig med en anden end deltageren.
Årets mest magiske ankomst - Baronesse Thyssen præsenterer datteren Carmen - Velgørenhed forede influencers lommer - José Luis Ábalos og Koldo García fængslet
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















