Dansker styrtet ned i kløft
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/06/2012 - 11:04
Krimi og katastrofe
Redningsmandskab bjergede torsdag aften kl. 18.30 en 43-årig dansk klatrer, der var styrtet 15 meter ned af en stejl skrænt i El Chorro i Mál...
Redningsmandskab bjergede torsdag aften kl. 18.30 en 43-årig dansk klatrer, der var styrtet 15 meter ned af en stejl skrænt i El Chorro i Málaga Provinsen.
Den 43-årige mand med initialerne C.A. blev kvæstet, da han styrtede 15 meter ned under en klatretur i det kuperede område mellem Campillos og Abdalajís-dalen.
Kunne ikke bevæge sig
Alarmtjenesten modtog et nødopkald kl. 18.30. Det var fra den kvæstede dansker, der dog selv formåede at ringe, og man sendte omgående to redningsfolk af sted. Den 43-årige havde flere brud og slag på hoften og var ikke i stand til at bevæge sig.
Redningsfolkene behandlede manden på stedet, fik fragtet ham ud af kløften og kørte ham på sygehuset i Antequera.
Det er langt fra første gang, der sker ulykker blandt klatrere og bjergbestigere i området ved El Chorro. Det er også her, den berømte - og berygtede - Kongensti er. Her har mange klatrere mistet livet gennem årene.
Det er et yndet udflugtsmål for naturfolk og eventyrere, der prøver kræfter med de imponerende klippeformationer.
Husk at læse med i Spanien i Dag Weekend på søndag, hvor din radiovært Kathrine Hesner er med Far-Mogens på tur i selvsamme bjerge.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.