De skønneste landsbyer - Del II
Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 28/09/2014 - 00:01
Vi fortsætter sidste uges guide til at slippe for storbyens larm og stress. Det kan nemlig hurtigt blive alt for meget. Derfor viser vi dig vej...
Vi fortsætter sidste uges guide til at slippe for storbyens larm og stress. Det kan nemlig hurtigt blive alt for meget. Derfor viser vi dig vejen til de allerbedste steder i hele Spanien, hvor sjælen kan ånde, og hvor livet virkelig kan nydes.
Klik her for at læse første del, hvor vi var i landsbyer nordpå
Denne gang tager vi de bedste på øerne og den sydlige del af fastlandet
1. Chinchón, Madrid
Aftensolen er føde til sjælen i Chichón
I dag starter vi vores rundtur lige i hjertet af Den Iberiske Halvø i Madrid-regionen. Blot 45 kilometer fra byen Madrid, finder vi den smukke landsby Chinchón. Byen er et ideelt udflugts mål for folk på storbyferie i Madrid, som trænger til at trække vejret. Især historieinteresserede vil finde byen interessant.
Det var nemlig i Chinchón, at kong Philip den femte blev kronet til konge. Begivenheden foregik på byens centralt beliggende plads, som er omgivet af bygninger på tre etaget med træbalkoner over det hele.
Vi er tæt på Madrid. Men kun fysisk
Landsbyens største kirke er også interessant at besøge for folk med hang til historie. Den blev bygget i 1828 og er lidt rodet i sin stil. Gotiske-, plateresque-, renæssance- og barrokelementer smelter sammen i byens kirke.
2. Trujillo, Extremadura
Her blev en af Spaniens nationalhelte født
Vi vender snuden mod vest i til landsbyen Trujillo. Byen er især kendt for at have opfostret en person i 1470'erne, der skulle vise sig at blive meget vigtig for spansk historie. Francisco Pizarro, der erobrede Peru. Du kan finde en statue af ham på Plaza Mayor.
Det er en af de større landsbyer med lidt over 9.000 indbyggere. Hvis du vil opleve dem på en unormal dag, kan det anbefales at lægge vejen forbi den 1. maj. Ikke for at opleve arbejdernes internationale kampdag, men for at opleve ostedagen. Plaza Mayor er tætpakket med osteboder denne dag, og det er muligt at smage oste fra hele Spanien.
Trujillo på en almindelig dag. Sådan ser det ikke ud den 1. maj
På hvilket som helst tidspunkt af året kan du nyde landsbyens mange renæssancebygninger.
3. Alcalá del Júcar, Castilla-La Mancha
Landsbyen går nærmest i ét med bjerget
Efter et kæmpe hop østpå lander vi i Alcalá del Júcar. Byplanlægningen er lidt speciel her, for i tidernes løb er husene blevet justeret, så de passer til bjergsiden, der er hele landsbyens støttepude.
For foden løber Júcar-floden, som du krydse på en bro der blev bygget af romerne i sin tid og senere genopbygget i 1700-tallet. Maurerne har dog også efterladt sig spor i landsbyen i form af en borg på toppen af bjerget som resten af landsbyen ligger på.
Naturen er et af de mange strenge, byen kan spille på
Natur-interesserede har bestemt også gode grunde til at besøge Alcalá del Júcar. Der er nemlig en masse naturlige huler omkring den lille landsby.
4. Bocairent, Valencia
Ingen stress og jag. Ren afslapning
Næste stop på turen er lige i nærheden. Bocairent er en landsby af muslimsk oprindelse med godt 5.000 indbyggere. De har en afslappet livsstil og værner om deres siesta. Derfor er det også meget vigtigt, at du får købt ind inden søndag, ellers kommer du i problemer.
Den gamle by er lidt af en labyrint af små gader, men det kan sagtens anbefales af fare vild med vilje på grund af den gode atmosfære i Bocairent. Samtidig er der masser af barer til at stille både sult og tørst.
Om du er motionist eller livsnyder, vil du kunne lide dette sted
Hvis du er den mere aktive type, må du ikke forlade landsbyen uden at gå en tur op på Ermita del Santo Cristo og nyde udsigten.
5. Deià, Balearerne
Masser af forskellig natur på ét sted. En ægte pakkeløsning
For første gang bevæger vi os væk fra Den Iberiske Halvø og ud på De Baleariske Øer, nærmere bestemt, Mallorca. Landsbyen er idyllisk placeret i et spændingsfelt af grønne klipper, oliventræer, egetræer, fyrretræer og det blå Middelhav.
Den kreativetype kan hente masser af inspiration her
Deià er kendt for at være beboet af musikere, forfattere og andre kreative typer. Og det er bestemt ikke et nyt fænomen. Den engelste digter Robert Graves boede også i landsbyen, og brugte den i mange af sine værker.
Det er et privilegium at bo her, men også bare at besøge stedet
De seneste år har musikerne dog overtaget den dominerende rolle i byen, hvor det tidligere var forfattere.
6. Caravaca de la Cruz, Murcia
Byen rummer masser historie, specielt til dem, der holder af eventyr
Så blev det Murcias tur, og regionen stiller med landsbyen Caravaca de la Cruz, eller i daglig tale bare Caravaca. Med sine knap 27.000 indbyggere ville den gå ind under kategorien provinsby i Danmark, men i Spanien er det blot en stor pueblo.
Byen holder en årlig festival fra den 1. til den 5. maj, hvor man fejrer de kristnes generobring af byen, som kort fortalt skete ved, at to engle kom fra himlen med et kors, hvilket fik den muslimske konge til at konvertere til kristendommen.
Byens ublodige magtskifte fejres hvert år
I den mere nutidige afdeling kan man gå på opdagelse i byen, hvilket især anbefales arkitektur-interesserede. Der er masser af bygninger fra renæssancen og barkokken, som stadig står.
7. Arcos de la Frontera, Andalucien
Her smelter Spanien sammen med Nordafrika på elegant vis
Vi er næsten ved vejs ende i den sydligst region på fastlandet. Arcos de la Frontera er et skoleeksempel på en hvid landsby, der har lækker udsigt fra sin beliggenhed på en bakketop.
Fortiden lever i høj grad videre i Arcos de la Frontera
Udsigten og landskabet er de stærkeste kort, landsbyen kan spille. Den er omgiver af bjerge, nogle med snebelagte bjergtoppe, der reflekterer solens stråler. Det er ikke et sted for folk med højdeskræk.
(er det den rigtige by?)
Byen holder stærkt fast i sine traditioner. Man kan se mauernes indflydelse på bygningerne, hvor den spanske indflydelse slår mere kraftigt igennem på menukortene på byens restauranter. Tag forbi i påsken, hvis du vil opleve bjerg byen på den anden ende.
8 . Garachico, Kanarieøerne
Byen er stadig i gang med at rejse sig her 300 år efter vulkanudbruddet
Den sidste rejse fra en landsby til en anden bliver også den længste. Vi tager et kvantespring til Tenerife og landsbyen Garachico på den nordlige kyst.
Selvom byen i dag får lov at repræsentere De Kanariske Øer, kunne den måske have været endnu bedre, end den er i dag. For helt tilbage i 1706 gik en vulkan i udbrud og smadrede byens havn. Dermed var Garachicos dage som vigtig handelsby slut.
Du får meget igen for dine anstrengelser, hvis du er frisk på en gåtur
Dog er byen stadig levende, og den ligger i et naturskønt område, der endnu ikke er ødelagt at masseturisme. Derfor er det også nødvendigt at have en ordbog med, hvis du ikke taler spansk.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.